Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Paraderne skal sænkes og båndene løsnes

Klausuler, kædeansvar og lignende fra de traditionelle hylder kan måske for en periode holde udviklingen væk, men ikke i længden.

Den teknologiske udvikling har fart på. Foto: Fred Thornhill/Reuters
Den teknologiske udvikling har fart på. Foto: Fred Thornhill/Reuters

Den teknologiske udvikling buldrer af sted ude i de traditionelle virksomheder og i nye miljøer, der udfordrer netop de traditionelle virksomheder. Det sker i et tempo, der gør det relevant at spørge, om nu Christiansborg er gearet til at skabe de reguleringer, der matcher den hurtige udvikling. Det gik jo ikke så godt med Uber.

Det er rammerne for den såkaldte disruption, vi taler om, og som jo altså indebærer et sammenbrud af de kendte måder at skabe, producere, udbyde og efterspørge ting på. Som for eksempel når en gennemreguleret taxa-lovgivning bliver væltet omkuld af elementer fra en deleøkonomi. Eller når en byggeproces kan vendes på hovedet og smidiggøres ved hjælp af digitale modeller, robotter og droner.

Der er tale om nye fænomener, der gennem nye teknologiske landvindinger ændrer markedssituationen markant og eksempelvis medfører, at de hidtidige produkter og virksomheder bliver overflødige. Det er i den kontekst af fornemmelse og følelse, at vi må bede vores politikere om at gøre rammerne klar, så vi kan udnytte de muligheder, som de nye teknologier giver os.

I Danmark har vi en privilegeret tradition med at være med forrest, når der skal ske nytænkning. Det behøver vi ikke at gøre op med. Vi må tværtimod finde ud af, hvordan vi skal løsne båndene, så der bliver plads til at gøre det, som de nye muligheder byder os. Kan vi for eksempel have tiltro til, at vi gennem uddannelse kan løse de teknologiske udfordringer? Det kunne jo være, at vi reelt er begrænset af, at ingen skoleelev i dag i princippet ved, hvilken type arbejde og hvilke karrieremuligheder, der findes i fremtiden. Måske skal vores uddannelses­system derfor også disruptes.

Og hvad med arbejdsmarkedet, hvor der i alt fald er masser af parader oppe for at beskytte opnåede privilegier. Det er jo ret beset vanskeligt at forestille sig, at de løsninger, som alene handler om øget kontrol og regulering, vil holde i længden. Klausuler, kædeansvar og lignende fra de traditionelle hylder kan måske for en periode holde udviklingen væk, men ikke i længden.

Til gengæld er der ingen grund til at tro, at vi via disruption gør os selv overflødige som arbejdskraft. Men hvorfor ikke udnytte, at en robot kan løse en række ofte fysisk belastende arbejdsopgaver både præcist og effektivt og endda uden at kigge på klokken? Hvilket samfund vil ikke hjemtage den gevinst?

Udfordringen er derfor i højere grad at styre udviklingen og forsøge at sikre, at samfundet med den teknologske og digitale innovation bliver så gennemsigtigt og fair som muligt.

Det er meget let sagt, og der er heller ingen tvivl om, at der er kæmpemæssige politiske, økonomiske og juridiske udfordringer at løse. Men det er ikke desto mindre den opgave, som politikerne snarest muligt må få sat i gear.

Nogle gange handler det om at give slip.

Lars Storr-Hansen er administrerende direktør i Dansk Byggeri.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.