Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
USA i dag:

Opsvinget der forsvandt

Lars Hvidberg: Hvor lang tid tager det at sparke en økonomi i gang?

Åbenbart ret længe. I februar 2009 blev den gigantiske amerikanske »stimulans«-pakke vedtaget med løftet om, at den ville »jumpstarte« økonomien. Halvandet år efter leder amerikanerne desperat efter bare et lille host i motoren.

Da præsident Barack Obama lancerede hjælpepakken, skete det med følgende dommedagsscenarium: Uden resolut indgriben ville recessionen blive hængende i årevis og arbejdsløsheden ville blive tocifret. Med hjælpepakken ville der blive sat gang i hjulene igen.

Halvandet år efter, at stimulans-pakken blev gennemført - for beskedne 800 milliarder dollars - har amerikanerne fået lige præcis det, Obama hævdede han ville forhindre: Væksten er minimal og arbejdsløsheden bevæger sig omkring de 10 procent. Det ser ud til, at amerikanerne intet andet har fået for Obamas satsning end et endnu større underskud på stats­finanserne.

Den 26. august måtte den amerikanske centralbanks formand Ben Bernanke erkende, at væksten i foråret havde været betydeligt lavere, end man havde forudsagt. Den blev halveret til 1,6 procent. Aktierne går igen ned ad bakke. Boligsalget er stadig ikke kommet i gang, selvom renten længe har været næsten 0 procent.

Arbejdsløsheden er kronisk høj. Den kom allerede over 10 procent i februar 2010 og ligger nu på 9,6 procent. Samtidig har den amerikanske centralbank ikke flere skud i bøssen til at hjælpe økonomien i gang. Man er desperat begyndt at opkøbe offentlig gæld, når nu ingen andre gider finansiere den amerikanske stats gældsætning.

Præsident Obama er klar over faren, men bliver ved med at spille på den samme sav. På trods af, at han - og det demokratiske parti - kunne skræddersy den enorme hjælpepakke ligesom de ville, er Obamas svar på de sløje resultater at bede om endnu mere fra samme slidte skuffe. Endnu flere stimulanser. Endnu mere gæld.

Den 29. august erkendte Obama i et interview med TV-stationen NBC, at der ikke var nogen »mirakelkur«, men at man ville prøve lidt af hvert - og at det i øvrigt var op til Kongressen at sparke økonomien i gang. Det var jo unægtelig et mere ydmygt billede af præsidentens økonomiske indsigt, end han skråsikkert og dynamisk gav udtryk for i januar 2009. Måske skulle man hellere have sparet de 800 milliarder i første omgang?

Man må jo spørge sig selv, hvor mange jumpstarts der skal til, før motoren går i gang. Har man måske brugt de forkerte startkabler? Det kunne jo være den gamle, rustne haveslange, man af vanvare er kommet til at sætte på batteriet.

Selvom Obama og holdet har taget æren for, at den helt store katastrofe blev afværget i januar og februar 2009, så begyndte økonomien at vende, langt før hjælpepakken var vedtaget og pengene på vej ud i økonomien. Tværtimod er det først i denne sommer, at de offentlige investeringer for alvor er slået igennem - og at opsvinget samtidig er fuset ud.

Mængden af offentlige investeringer i bygning af broer, veje og skoler er nu så stor, at vicepræsident Biden i juli jubeloptimistisk annoncerede, at sommeren 2010 ville blive »The Summer of Recovery«. Men i stedet er sommeren blevet præcis det modsatte, nemlig sommeren, hvor opsvinget forsvandt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.