Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Opdragelse er at drage op – at tage ansvar

Børne- og socialminister Mai Mercado har kastet sig ud i opdragelsesdebatten, og hun har fat i den lange ende. Om hun får udviklet nye og slidstærke greb i debatten, eller om det bliver et hurtigt slag i luften, får vi at se. At ministeriet har lanceret debatten til at vare mellem januar og juni tyder på det sidste. Debatten har kørt siden Platon og været et påtrængende samtidsspørgsmål af varierende tyngde i hele efterkrigstiden. At Mercado som konservativ minister har både instinktet med sig og nye betydende tendenser i den pædagogiske diskussion, hvor det igen er blevet legitimt at slå til lyd for karakteropdragelse og i et vist omfang dyder, peger i retning af det første.

Når Mercado i et interview anholder, at nogle børn forstyrrer og ikke er forberedt på at gå i en dansk folkeskole, der har været hjemsøgt af uro og larm i flere årtier, peger hun på dybe sociologiske forandringer. Vi har haft travlt med at myndiggøre børn, før de er myndige. Børn bestemmer bilkøbet, piger under ti år klæder sig som voksne kvinder, og en elev affejer beskeden om mådehold og ro med henvisning til sin særlige læringsstil.

Det er enheden af autoritetstab og individualisering. Som så til gengæld kommer retur, når arbejdspladser skal have anti-mobbestrategier, ethvert toilet efterhånden er udstyret med en appel og beskrivelse af, hvordan man vasker hænder.

Børnene frigøres fra opdragelsen, og de voksne må på genopdragelse. Børnene selvstændiggøres som voksne i forhandlerfamilien, og vi begynder i dagtilbuddene at tale om dannelse, der som begreb altid har været fundet til de højere skoleformer. Og børnene gøres til en potent forbrugergruppe på et marked, der stiller segmenterede kulturelle nicher til rådighed. De voksne juveniliseres og ønsker sig evig ungdom, altid i bevægelse.

Historien kan forstås og læses gennem vores sprog. Med autoritetsopgøret i efterkrigstiden fulgte en videnskabeliggørelse med en psykologisering af det sprog, som knyttede sig til børnelivet. I stedet for at fremme deres karakter, sikre deres tilegnelse af dyder og rutiner, roller og praksisser, satte psykologiens personlighedsbegreb sig på sproget og grebet om opdragelsens indre dimensioner. Denne overgang kan så småt ses i den berømte Blå Betænkning fra 1960 – den eneste elskede statsdidaktik i Danmark efter 1945. Dernæst – og navnlig de sidste 20 år – blev det så allehånde kompetencer, børnene på forhånd havde eller skulle tilegne sig. Fordi man mente, vi skulle leve både af og for dem.

Problemet med kompetencer i sammenhængen her er, at de tilskrives individer, og at de ikke lægger op til en normativ stillingtagen, men en postuleret neutral holdning. Vi får dermed ikke en fælles stillingtagen, men et plastisk sprog. En ny tom selvfølgelighed. Sådan er det ikke med opdragelse. Her er der nogen, der drager andre op. Nogen der har et opdrag og dermed et ansvar. Det er ikke neutralt. Derfor har Mercado greb om noget vigtigt. Næste skridt og det vigtigste for os som borgere er at spørge til opdragelsens rolle i dagtilbud og skoler. Begrebet findes ikke i formålsbeskrivelserne for de to steder. Måske burde det?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.