Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Og sådan mistede vi magien

»Den seriøsitet og indlevelse, som børnene udviser, bliver mødt med en hjerteskærende mangel på respekt, og jeg undskylder i tankerne på alle voksnes vegne.«

Jeg troede, at jeg kunne ryste den af mig, den oplevelse i vuggestuen i december. Men den vender tilbage. Når jeg spiser. Når jeg leger med mine børn. Når jeg sidder i møde. Når jeg sover. Måske kan den skrives ud af systemet.

Det er fredag 13. december 2013. Jeg sidder i et fly på vej hjem og længes efter mine børn og min kone og til at begrave næsen i Carlos deller der, hvor kinderne møder skuldrene. Halvløber gennem lufthavnen, ind i metroen, smider kufferten i gangen, svinger et halstørklæde om halsen og så mod vuggestuen. Mod Grøn Stue. Kvarteret, vi bor i, er som en landsby, og jeg møder altid nogen, jeg kender på gaden. Jeg hilser. De hilser. Det er godt at være hjemme.

I foyeren lyser træet op, og duften af pebernødder og gløgg kildrer i maven. Carlos lægger sine arme om min hals, og jeg begraver næsen. Jeg får et varmt glas stukket i hånden, og julen føles lykkelig og tryg.

»Så slukker vi lyset,« siger pædagogen og løfter sine øjenbryn.

»Børnehavebørnene er på vej. Vi skal ud i gangen og se. De har lys på hovedet.«

»Lys på hovedet,« udbryder Carlos skræmt.

»Lys på hovedet,« nikker jeg meget beroligende og løfter ham op. Lyset slukkes, og barnet strammer sit greb i halstørklædet.

I gangens tusmørke bevæger skygger sig mellem hinanden, og hvisken fylder hjørnerne. Og så ganske blidt begynder fjerne stemmer at omfavne os. Et svagt gyldent skær oplyser gangens ende, og to små mennesker med lys på hovedet drejer om hjørnet, deres bevægelser er som dansende sommerfugle. Et kort øjeblik er vi badet i magien, og Carlos løsner sit greb. Så, som den kniv der flænser badeforhænget i »Psycho«, sprættes illusionen op.

Fra skabe, døre og kroge kaster forældre sig frem og stikker mobiltelefoner i hovedet på deres børn i en storm af blitz. Kaos. Nogle piger blændes, andre glemmer teksten, de fleste støder ind i mødre og fædre, der ikke flytter sig. Den seriøsitet og indlevelse, som børnene udviser, bliver mødt med en hjerteskærende mangel på respekt, og jeg undskylder i tankerne på alle voksnes vegne, mens den magi, de små har skabt, bliver skamskudt af bombardementet for endeligt at forbløde der på gangen foran Grøn Stue. Vi lyttede ikke. Vi så ikke. Vi slog jeres magi ihjel. Jeg beklager igen, kære dygtige børn.

Mandagen efter spurgte jeg pædagogen, om det var muligt at komme med forslag til forbedringer til næste års Luciaoptog. Hun nikkede og meddelte, at der allerede var indrullet en anke om, at der ikke havde været æbleskiver nok.

Her var mine forslag:

1. Lev i nuet.

2. Hvis punkt 1 ikke er muligt, så fald tilbage på basal dannelse.

3. Forbyd telefoner ved Luciaoptog m.m. uanset om 1 & 2 fejler.

Andre læseværdige kronikker:

Følg Berlingske på Facebook

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.