Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Offentlighedslov spænder ben i sag om ny politiskole

»Offentlighedsloven, der blev fornyet i 2013, skærper lukketheden på Slotsholmen i ekstrem grad. Det viser Berlingskes anmodning om aktindsigt i forløbet omkring beslutningen af placering af den ny politiskole. Nedslående og en skamplet på demokratiet.«

Berlingske har anmodet om aktindsigt i forløbet omkring beslutningen af placering af den ny politiskole. Anmodningen er givet til Statsministeriet, og mandag (9/1) kunne avisen så berette om resultatet: En lang række overstregninger. En lang række dokumenter undtaget. Og samlet et meget begrænset indblik i den omstridte proces.

Det er nedslående, og det er en skamplet på demokratiet, at det kan lade sig gøre.

Statsministeriet har brugt offentlighedslovens §24, den såkaldte ministerbetjeningsregel, som begrundelse for at undtage mange af dokumenterne. Og det er desværre snarere reglen end undtagelsen, at dette sker – paragraffen tages flittigt i brug i de forskellige ministerier.

Det betyder samlet set, at borgerne får et langt mere begrænset indblik i lovgivningsprocessen. Offentlighedsloven, der blev fornyet i 2013, skærper lukketheden på Slotsholmen (ministeriernes hjemsted i København) i ekstrem grad.

Danmark er dermed det land i Norden, der har den laveste grad af åbenhed i forvaltningen. Men det kunne være anderledes.

Dansk Journalistforbund opfordrer derfor justitsminister Søren Pape Poulsen og den samlede regering til at fjerne §24 fra Offentlighedsloven, når den snart skal revideres.

Det vil fortsat betyde, at ministrene har et fortroligt rum, hvor man kan forhandle, prøve sig frem og eksperimentere på vejen mod en ny lovgivning. Men det vil ændre på offentlighedens mulighed for at få adgang. Og det fungerer faktisk i dag. Danmark har nemlig på et enkelt område en lovgivning, der fungerer anderledes. Det er Miljøoplysningsloven, der henviser til den tidligere offentlighedslov.

Netop Miljøoplysningslovens definitioner var i øvrigt medvirkende til at sikre Berlingskes journalister den adgang til aktindsigt, der var medvirkende til artikelserien om #gyllegate – der i sidste uge gav dem dansk journalistiks fornemste hæderspris, Cavlingprisen.

 

Det er med andre ord en gennemprøvet model for god lovgivning, vi ser på dette felt. Lad det være skitsen for en ny og bedre offentlighedslov, så vi i fremtiden undgår pinligheder af den karakter, som Statsministeriet har præsenteret Berlingskes journalister og læsere for i denne sag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.