Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Ny tolkelov modarbejder integrationen i Danmark

»Erfaringerne fra den tidligere ordning om brugerbetaling for tolke viste, at de direkte involverede fandt idéen uanvendelig.«
»Erfaringerne fra den tidligere ordning om brugerbetaling for tolke viste, at de direkte involverede fandt idéen uanvendelig.«

Et nyt lovforslag om brugerbetaling for tolkebistand i sundhedsvæsenet efter tre års ophold i Danmark er netop fremlagt på trods af skræmmende erfaringer fra en tidligere lignende ordning.

Kommunikation og patientcentreret sundhedsindsats er generelt sat højt på dagsordenen i sundhedsvæsenet. Derfor er kvalificeret tolkebistand uomgængelig, når patient og læge ikke fuldt ud behersker hinandens sprog. Det er nødvendigt, for at patienten kan give dækkende udtryk for problemer og behov. Og for at lægen kan sætte sig ind i patientens helbred og hele situation og aftale behandling og opfølgning på et for patienten fuldt informeret grundlag. Et ufravigeligt krav i al patientbehandling.

Med regeringens lovforslag vil kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats med sikkerhed lide skade. Truslen om brugerbetaling vil næppe sikre, at alle nyankomne lærer tilstrækkeligt dansk på få år. Dagligdagen som ny indvandrer byder på andre udfordringer, som kan påvirke indlæring af et nyt sprog. Mange har traumatiske oplevelser og psykiske problemer, som gør sprogtilegnelsen yderligere vanskelig.

Navigering i et sundhedsvæsen med en helt anden opbygning og kultur end det fra hjemlandet kendte kan være uoverskueligt. Kravet om brugerbetaling gør det ikke nemmere at finde vej. Måske afholder man sig netop derfor fra et nødvendigt lægebesøg – ikke mindst, hvis udgiften skal tages ud af et meget stramt budget. Brugerbetaling for ydelser i sundhedsvæsenet fungerer generelt som en barriere, ikke mindst for dem, som har dårligst økonomi og størst behov. Konsekvensen af en undladt kontakt – eller af en dårlig kommunikation uden nødvendig tolk – kan nemt blive udvikling af alvorligere sygdom og højere omkostninger for sundhedsvæsen og samfund.

Erfaringerne fra den tidligere ordning om brugerbetaling for tolke viste, at de direkte involverede fandt idéen uanvendelig. Manglende tolkebistand, administrative problemer og nødvendige, men komplekse dispensationsprocedurer fik ordningen til at bryde sammen. Det er helt uforståeligt, at en tilsvarende ordning ønskes indført. Sundhedslovens ordlyd om let og lige adgang til sundhedsvæsenet for alle får en hul klang, når følgelovgivning opstiller nye barrierer for grupper i befolkningen med særlige behov.

Intentionen er ifølge regeringen at fremme integration ved at stimulere sprogtilegnelsen, men konsekvenserne bliver nemt dårligere integration. Gode danske sprogkundskaber har naturligvis betydning for uddannelse og beskæftigelse – og dermed for optimal integration. Men det har en god sundhedstilstand også. Ved at lægge hindringer i vejen for opnåelse af bedst mulig sundhed blandt indvandrere risikerer man at modarbejde den ellers positive udvikling i bestræbelserne på at fremme integrationen i Danmark. Og det er da vist ikke regeringens politik. Eller er det?

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.