Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Nu begynder iPad-børnene i skole – hvad gør vi?

»Man kan tale meget og længe om inklusionsstrategier og børn med diagnoser. Men hvad hvis den helt store udfordring er børn, som ikke har bevæget sig nok? Mangler sociale færdigheder? Og som er blevet underholdt fra morgen til aften af fragmenteret leg på iPad’en? «

Børn født for fem-seks år siden er vokset op med tablet, smartphone og iPad. Vi har en generation, som har fået teknologien ind med modermælken, og børnene startede i skole i august.

Spørgsmålet er, hvad det betyder for folkeskolen og samfundet? Hvad betyder det for mig som folkeskolelærer?

Uanset om man er for eller imod teknologi, er det min påstand, at dette indtog af teknologi i børnenes hverdag har konsekvenser for elevernes skoleparathed, og det skal vi forældre såvel som lærere i skolen forholde os til.

Jeg arbejder på 10. år med at undervise de mindste elever i folkeskolen og kan se, at denne generation har helt andre udfordringer end tidligere. Man kan tale meget og længe om inklusionsstrategier og børn med diagnoser.

Men hvad hvis den helt store udfordring er børn, som ikke har bevæget sig nok? Mangler sociale færdigheder? Og som er blevet underholdt fra morgen til aften af fragmenteret leg på iPad’en? Børn som ikke har deres finmotorik på plads? Og børn som aldrig har lært at kede sig?

Vi må nu starte et helt andet sted end bogstaver og tal i indskolingen. Vi skal nu i højere grad begynde med at lære eleverne sociale færdigheder, empati og vente på tur i et spil eller en leg med videre.

Inden jul talte jeg med en meget erfaren og fantastisk dygtig kollega. Hun sagde: »Det er iPad-børnene, som nu starter i skole – det giver nogle helt andre udfordringer … de er ikke så sociale...de har ikke leget udenfor....«

Betyder det så, at eleverne er vanvittigt dygtige udi teknik og computere, når de starter i skolen? Jeg hører ofte voksne være stolte over, at børn ved mere om teknologi, end de selv gør. Vi tænker, at vores børn kommer i skole med et teknologisk forspring.

Sådan har jeg også selv tænkt om min egen søn, da han gik i børnehave og var stor fan af computeren. Han kunne google ramasjang.dk, før han kunne skrive sit eget navn, men denne kompetence kan vi ikke bruge til så meget i skolen.

Mit budskab er ikke, at vi skal afskærme helt små børn fra iPads og teknologi. Det er kommet for at blive. Men jeg efterlyser, at forældre og skolen tager ansvar og har en holdning til teknologi og iPads. At vi får diskuteret og undersøgt, hvad en opvækst med tablet, smartphone og iPads gør ved vores børn.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.