Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentaren

Norden må gå foran i en svær tid

Den danske regering bør indkalde til en nordisk regeringskonference for at finde fælles fodslag i den svære håndtering af flygtningekrisen.

Flygtningekrisen har været med til at fryse det ellers varme nordiske naboskab ned. Arkivfoto: Asger Ladefoged
Flygtningekrisen har været med til at fryse det ellers varme nordiske naboskab ned. Arkivfoto: Asger Ladefoged

Lad os sige det, som det er: Flygtningekrisen har bragt de nordiske lande på noget nær kollisionskurs. Særligt mellem Danmark og Sverige er de politiske relationer og retorikken frosset fast på et historisk minuspunkt.

Beslutninger om at indføre grænsekontrol og id-kontrol mellem vore lande trækker, uanset bevæggrunde, vores nordiske nabo­skab i en forkert retning.

Det er ikke kun til gene for borgere, der skal rejse mellem landene. Der er desværre heller ingen tvivl om, at erhvervsudviklingen, arbejdsmarkedssamarbejdet og i det hele taget det gode samarbejde, der skal fremme vækst og udvikling i de nordiske lande, vil lide et knæk.

Der er derfor stor grund til at mane til besindighed. Vi har, også i de nordiske lande, forskellige tilgange til at klare flygtninge­udfordringen. Men det må ikke føre til, at vi glemmer alt det, der binder os sammen i det nordiske fællesskab – eller sætter det over styr. Det er vigtigt, at vi ikke mister respekten for hinanden, men holder fast i et godt naboskab og et stærkt sam­arbejde, som i så mange sammenhænge giver alle lande så meget.

For Norden er en ubetinget succeshistorie. Verdens mindst korrupte samfund, det lykkeligste folk, stærkest på grøn teknologi og vedvarende energi – og man kan blive ved. Udefra kan ingen kende forskel på os. Vi bygger på de samme værdier med hensyn til folkestyre, uddannelse, social velfærd, kultur osv. Trods vores kun tilsammen 25 mio. indbyggere udgør vi verdens 11.-største økonomi. Og de andre nordiske lande er, samlet set, Danmarks største samhandelspartnere.

Samtidig har det nordiske samarbejde en overraskende bred folkelig legitimitet. Intet andet internationalt samarbejde har større folkelig tilslutning end det nordiske.

Hvad er det, vi gør godt?

Det handler i høj grad om, at de nordiske lande over tid, gennem et århundrede, har formået at opbygge samfund, hvor tillid og forståelse, tryghed og en relativt høj grad af lighed er markant fremherskende, ikke mindst i sammenligning med mange andre lande i verden. Det er et udgangspunkt og fundament for vækst og tilfredshed, hvis betydning ikke kan overvurderes.

I Norden har vi heller aldrig lukket os om os selv, og det har i høj grad bidraget til at forme vores identitet og vores værdier.

Vi har en fornem tradition for at drage ud i verden, for at involvere os og tage del i ansvaret. Det gælder i opbygningen af institutioner som blandt andet Europarådet og FN, og det gælder i arbejdet for fred, menneskerettigheder, udvikling og velfærd i mange af verdens fattige områder. Det har vi gjort samtidig med, at vi har været åbne og modtagelige for påvirkninger og inspirationer udefra – kulturelt, økonomisk, politisk.

Derfor er vi netop nu nødt til at minde hinanden om, at vi i Norden har et værdifuldt fællesskab, som vi bør værne om.

De nordiske lande bør netop nu finde sammen og være et fælles ledelys i Europa og Verden, når det gælder håndteringen af flygtningekrisen.

For vel har vi forskellige holdninger til den nationale hånd­tering af flygtningene, men vi har også fælles udgangspunkter, når det gælder det grundlæggende, at alle lande rent faktisk tager imod flygtninge og gerne vil behandle mennesker ordentligt og afsætter ressourcer til det. Det er der mange andre lande, der ikke gør. Og når det gælder indsatsen ude i verden, hvor de nordiske lande ubetinget, på trods af besparelser, ligger i toppen med nødhjælp og u-landsbistand. Her er der mange lande, som slet ikke bidrager eller bidrager meget lidt

Vi har langt mere til fælles end det, der skiller os, ikke mindst når vi sammenligner med resten af Europa og verden.

Derfor vil jeg, som nyvalgt landsformand for Foreningen NORDEN, opfordre den danske regering til at tage initiativ til, at de nordiske regeringer snarest muligt afholder en regeringskonference om flygtningesituationen med henblik på at skabe fælles nordiske løsninger indadtil og tage fælles nordiske initiativer udadtil. Ingen af de andre internationale strukturer har været i stand til at skabe fælles løsninger, selv om vi vist alle er enige om, at det er det, der skal til.

Så lad os nu få de nordiske lande på banen, lad os se hinanden i øjnene og sætte en politisk dagsorden, hvor vi netop søger enigheden – i stedet for uenigheden.

Særligt når det gælder det, som er allervigtigst – indsatsen i nærområderne – må det kunne lykkes at opnå nordisk enighed om en langt stærkere indsats, hvor de nordiske lande i fællesskab kunne tage initiativ til en europæisk og global alliance om at sikre langt flere ressourcer til nærområdeindsatsen.

Der mangler politisk lederskab i Europa i den nuværende situation – hvis vi har viljen, har vi også evnerne til i fællesskab i Norden at være med til at skabe et politisk momentum.

De nordiske folkelige organisationer skal ligeledes yde deres bidrag. Derfor vil jeg som formand for Foreningerne Nordens Forbund tage initiativ til, her i foråret, at samle de vigtigste folkelige aktører i Norden: De nordiske organisationer, arbejdsgivere, fagbevægelser og repræsentanter for det øvrige civilsamfund for her at sikre tæt dialog og, i den forbindelse, finde fælles nordisk fodslag og enighedspunkter i håndteringen af flygtningekrisen.

I denne tid diskuterer vi også, om vi i dansk udenrigspolitik i langt højere grad skal fokusere på vores nære interesseområde og ikke mindst Arktis. Det vil være den rigtige vej at gå, for Arktis får større og større global interesse og vigtighed. Men det forudsætter, at vi er i stand til at holde fast i og styrke det nordiske samarbejde, der jo desuden inkluderer Grønland, Færøerne og Island.

Norden kan måske ikke redde hele verden, men vi kan vise en vej. Det har vi gjort før, og det kan vi gøre igen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.