Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nogle nydanske forældre skal lære at være forældre

»Familiekonstellationen i mange nydanske familier afviger fra den familie, de fleste kender til. Den etnisk danske familie har været igennem flere revolutioner for at få sin nutidige form. For at ændre på uheldige familiemønstre, der ikke matcher nutidens samfund, må man tage historiske briller på for at forstå og udbedre.«

Ahmad Mahmoud byline, bylinefoto
Ahmad Mahmoud byline, bylinefoto

Som barn har jeg aldrig haft en indholdsrig samtale med min mor. Hun hæftede sig ved mine begrænsede og mangelfulde kompetencer, som følger med barnerollen, fremfor at tilstræbe en dialog, der tog afsæt i mine potentielle kompetencer.

Uligheden i kommunikationen bidrog ikke til en anerkendende samtale, der på nogen måde var ligeværdig eller grobund for refleksion. »Hvad synes du?« var en sætning, der ikke var en del af retorikken, som i øvrigt var karakteriseret ved at være envejskommunikation uden brug af argumentation eller sproglige billeder.

Mine forældre har aldrig læst højt for mig, aldrig tegnet med mig, ikke fortalt mig om universet, træerne eller fuglene. De lærte mig ikke trafikregler, og jeg er ikke engang sikker på, at de kender det arabiske ord for »fodgængerovergang«. De var ikke onde. De vidste bare ikke bedre.

I Københavns Kommune har man endelig indset, at hundredvis af nydanske børn intet sprog har, når de møder første dag i børnehaven. De er desuden motorisk tilbage, og de har ikke lært at lege. Der er tale om manglende grundlæggende kompetencer, der vil præge børnene negativt resten af deres liv.

Kommunen vil sætte ind, og vil blandt andet opspore børnene og foretage en tidligere sprogscreening end den allerede fastlagte ved tre års alderen. Efter behov vil de kræve, at barnet kommer i vuggestue.

Sprogscreening og krav om vuggestue er fine tiltag, men ikke nok. Jeg siger både sprogscreening og familescreening.

Børn betragtes som passive væsener

I Danmark er vi kendt for et barnesyn, hvor børn fremstår som aktører og aktive medskabere af eget liv. Børns udvikling betragtes som en kognitiv modningsproces i samspil med omgivelserne.

Det er et problem i et miljø, hvor man ikke betragter et samspil mellem børn og voksne for relevant og frugtbart, og hvor miljøet ligeledes på grund af dårlig social status ikke kan bidrage med udviklingspotentiale.

Barndommen i de familier er intet i sig selv. Det er en periode, der skal gå, og hvor børnene skal holdes i live med henblik på de fysiologiske behov som mad og drikke. Derefter må man se, hvad der sker. Inshallah – om Gud vil. Man føler ikke, at man som forældre kan være med til at påvirke sit barns psykologi, adfærd og, vigtigst her, kunnen. Børnene er passive væsener, og man har ingen ide om, at man selv kan hjælpe barnet med henblik på at sikre indfrielsen af dets fulde potentiale.

Hvis man overhovedet kender til tilbuddene om babysvømning, rytmik, biblioteksbesøg og lignende, så kender man slet ikke til vigtigheden af aktiviteterne. Der bliver ikke tænkt i årsag-virkningsbegreber, ligesom man ikke ser, at arv og miljø går »hånd i hånd« og interagerer med hinanden.

Sæt ind allerede under graviditeten

Man bliver nødt til at tage fat ved roden af problemerne. Familiekonstellationen i mange nydanske familier afviger fra den familie, de fleste kender til.

Den etnisk danske familie har været igennem flere revolutioner for at få sin nutidige form. For at ændre på uheldige familiemønstre, der ikke matcher nutidens samfund, må man tage historiske briller på for at forstå og udbedre.

Vi er nærmest tilbage til middelalderens storfamilier med flere generationer under samme tag. Børnene bliver passet af svigermor eller andre familiemedlemmer, der ligeledes ikke taler dansk eller mener, at de ikke skal andet end at tilfredsstille de primære behov som mad og drikke og en tør ble. Desuden afskærmer disse familier sig fra omverdenen, som her er kendetegnet ved at være det øvrige Danmark. Ingen nytænkning slipper ind, og det er her, kommunerne skal sætte ind. Det er ikke kun børnene, der skal lære. Det skal mor og far også. Som vi ved, sker den største læring i barnets første år sammen med forældrene. Det nytter ikke at lappe, når tingene er ved at eskalere.

Jeg kan også formulere mig anderledes. Faktisk er tingene ved at eskalere allerede, når kvinden bliver gravid, og det er der, at det offentlige system skal sætte ind. Hun skal ikke lære af svigermor og andre i samme miljø. Familierne skal lære, hvad det vil sige at være forældre. Set gennem samfundsøkonomiske briller kan det kun betale sig at sætte ind på flere fronter, da forebyggelse betaler sig i længden. Humanistisk er det slet ikke til diskussion, da det handler om menneskeliv.

Nøglepersonerne i dette spil skal derfor ikke kun være pædagoger. Jordemødre og sundhedsplejersker skal have en oplysende og inkluderende funktion. Jeg ved, at der i deres jobbeskrivelse allerede ligger formuleringer i den retning.

Det, der skal suppleres med, er noget, vi ikke bryder os om i Danmark. Tvang. Hvor der er behov, skal der være tvungne jordemødre- og mødregrupper. De forældre skal flås ud af parallelsamfundets underminerende greb og ud blandt andre familier, der ikke ligner dem. Der skal være et frugtbart samarbejde i kommunerne, så man kan henvise til biblioteker, museer, idrætsforeninger mm. Vores dygtige pædagoger kan ikke rette op på det hele, også selvom børnene kommer i vuggestue.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.