Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
GPS

Nogen bestemt

Anna Libak, Udlandsredaktør
Anna Libak, Udlandsredaktør

Der var engang, hvor kvindefrigørelse var den vigtige kamp i verden. Så var det de homoseksuelle, det var mest synd for. Og nu er det pludselig de transseksuelle, der får opmærksomheden. I Sverige er det kønsløse pronomen hen officielt blevet optaget i det svenske sprog. I Danmark kan man nu få juridisk kønsskifteoperation, så man ikke behøver at få lavet andet om end cpr-nummeret. I USA har Obama som den første amerikanske præsident nogensinde taget ordet »transkønnet« i sin mund. På Facebook kan man vælge mellem 68 kønskategorier. Og i denne uge gik studieværten Diane Sawyers interview på amerikansk TV med eks-sportsstjernen Bruce Jenner om hens liv som kvinde verden rundt.

På sin vis er der ikke noget mærkeligt i det. De transkønnede er indbegrebet af den moderne vestlige filosofi om omstillingsparathed. Det værste, der kan ske på vore breddegrader, er, at man går i stå. Det gælder om altid at være på vej. Spørgsmålet er så, hvor det efterlader os andre: kvinderne og de homoseksuelle, som det før var allermest synd for. Når Bruce Jenner insisterer på, at han altid har været kvinde, kan man diskutere, om det er et fremskridt. På en måde er det, for det betyder, at kvinder så også kan vinde olympisk guld i tikamp. Det har vi ikke kunnet før. Og så på den anden side: Det ville på sin vis have været et større fremskridt for kvindekampen, hvis det var en kvinde, der følte sig som mand, som havde vundet den guldmedalje i tikamp.

Det er heller ikke noget ubetinget fremskridt for de homoseksuelle, når en stjerne som Bruce Jenner siger, at hen i virkeligheden er kvinde. For hen nægter samtidig, at hen er lesbisk, selv om hen kun tænder på kvinder. Og det undergraver fuldstændigt de homoseksuelles hårdt tilkæmpede identitet.

Misforstå mig ikke: Jeg mener ikke, at transkønnethed bare er noget pjat. Det har jeg ikke ment, siden jeg opdagede, at man i sportens verden må bruge tests for at fastslå sportsfolkenes køn, fordi der rent biologisk simpelthen findes mellemformer. Den indiske topatlet Santhi Soundarajan mente selv, at hun var kvinde, og det mente alle andre omkring hende også, og der hang ikke noget mellem hendes ben, som kunne forstyrre det indtryk. Ikke desto mindre afslørede en genetisk test, at hun bar mandlige arveanlæg, og vanæret måtte hun aflevere sin sølvmedalje i 800 meter-løb fra Asian Games. Og når der somatisk er mellemformer, er der det selvfølgelig også psykisk. Det ændrer bare ikke ved, at netop de trans- kønnedes kamp for anerkendelse truer med at gøre hele forestillingen om, at mennesker har en kønsidentitet, til en vittighed.

Sagen er, at seksuelle minoriteter traditionelt har kæmpet for at blive anerkendt som dem, de er. Men det er ikke det, de transkønnede kæmper for. De kæmper for menneskets ret til ikke at være nogen bestemt. Hverken det ene eller det andet køn, men heller ikke nødvendigvis noget bestemt tredje. De sprænger hele rammen. Det er sådan, man ender med 68 forskellige kønskategorier på Facebook.

De transkønnedes kamp bliver dermed en kamp for en generel accept af, at menneskets kønsidentitet er flydende og aldrig fast. Ikke bare deres egen, men alles. Måske er det derfor, det ikke længere virker så synd for kvinderne og de homoseksuelle. De tilhører ligesom en helt anden tid.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.