Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Perspektiv

Nøgletal om ikke-vestlig indvandring

Kasper Støvring: Tror man, at alt går godt - eller bare bedre - med integrationen, bør man botanisere i Danmarks Statistiks seneste årsrapport.

Der findes vel næppe noget bedre udtryk for integration end indgiftning. For når man gifter sig med en etnisk dansker viser man, hvor man hører til, og hvor ens loyalitet ligger. Så kommer integrationen som regel af sig selv.
Der findes vel næppe noget bedre udtryk for integration end indgiftning. For når man gifter sig med en etnisk dansker viser man, hvor man hører til, og hvor ens loyalitet ligger. Så kommer integrationen som regel af sig selv.

For nylig udkom Danmarks Statistiks årsrapport Indvandrere i Danmark, der indeholder meget interessante tal om især ikke-vestlige indvandrere og efterkommere (se på www.dst.dk). Tidligere ville årbogen have vakt stor debat. Men ikke denne gang. Ikke engang DF kunne svinge sig op. Hvorfor?

Vel fordi VKO ikke har en politisk interesse i at rette opmærksomheden mod en forfejlet integra­tionspolitik i de seneste mange år. Men vel også fordi folk tror, at det går godt med integrationen. Den opfattelse støttes også af politikere, som jeg skal komme tilbage til.

Nu er det bare sådan, at intet andet politik­område end integration - måske lige med undtagelse af EU - har været præget af så megen ønsketænkning og regulær vildledning. Det har gjort i hvert fald denne klummeskribent særdeles mistænksom over for positivt spin på integrationsområdet. Så lad os se nærmere på de hårde tal - og se bort fra al den bløde snak om altings fortræffelighed.

Det er ekstra tiltrængt, netop fordi regeringen vil lempe markant på udlændingepolitikken. Resultatet vil sandsynligvis blive, at vi får flere dårligt kvalificerede indvandrere til landet, der hverken har evne eller vilje til at blive integreret. Siden 1980 er antallet af ikke-vestlige indvandrere femdoblet. Den udvikling skal vendes af flere grunde.

Lad os begynde med at se på nogle tal, som dog allerede har været omtalt i medierne. Det gælder oplysningen om, at ikke-vestlige - og det vil i praksis sige muslimske - indvandrere yderst sjældent danner par med en person med dansk oprindelse. For kvinder fra Tyrkiet, Pakistan og Irak er det eksempelvis kun 2 pct. Blandt efterkommere af indvandrere er tallet en smule højere. For tyrkiske efterkommere således 6 procent.

Men det er stadig alt for lavt. For vi ved for det første, at nøglen til integration ligger hos kvinderne. Kan vi få dem til at bryde ud af deres kultur og frit gifte sig med danske mænd, vil meget kunne løses.

For det andet findes der vel næppe noget bedre udtryk for integration end indgiftning. For når man gifter sig med en etnisk dansker viser man, hvor man hører til, og hvor ens loyalitet ligger. Så kommer integrationen som regel af sig selv. For så vil afvigende syn på religiøse dogmer, ytringsfrihed, ligestilling, opdragelse osv. tilpasses danske kulturnormer.

Lad os dernæst se på beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere, som vi ofte hører meget godt om. Den er steget inden for de seneste år, siger man ofte. Helt forkert er det ikke. Men der er tre ting at indvende.

For det første at beskæftigelsesfrekvenserne på 54 pct. for mændene og 45 pct. for kvinderne i 2010 er markant under niveauet for personer med dansk oprindelse. De var 75 pct. for mændene og 73 pct. for kvinderne.

For det andet: Indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere havde størst fremgang i beskæftigelsen fra 2004 til 2008. Men efter 2008, hvor de gode år endte med tilbagegang, gik krisen på arbejdsmarkedet hårdest ud over netop dem.

For det tredje er der enorme forskelle på de ikke-vestlige grupper. Beskæftigelsesfrekvensen er relativ høj for indvandrere fra Ukraine, Thailand, Vietnam og Sri Lanka (mellem 60 og 67 pct.). Men den er uhyggelig lav blandt indvandrere fra f.eks. Somalia, Libanon og Irak (mellem 31 og 36 pct.).

Dertil kommer, at blandt alle 16-64-årige ikke-vestlige indvandrere er 38 pct. på offentlig forsørgelse. De tilsvarende andele er 24 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 16 pct. blandt vestlige indvandrere. Igen er der store forskelle på grupperne. Over halvdelen af den 16-64-årige befolkning blandt mandlige indvandrere fra Libanon, Irak og Somalia er på offentlig forsørgelse. Hos kvinderne er det over halvdelen blandt indvandrere fra Libanon, Somalia, Jugoslavien, Irak og Tyrkiet. Altså over halvdelen!

Beskæftigelses- og forsørgelsesniveauet hænger naturligvis sammen med uddannelsesniveauet. Så lad os se på det.

Blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere var der i 2011 61 pct. af kvinderne, som havde afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse (dog snarere erhvervsfaglig end videregående uddannelse). For de kvindelige ikke-vestlige efterkommere er der tale om en stor stigning siden 2004, hvor andelen kun var 44 pct.

Det var sikkert grunden til, at uddannelsesminister Morten Østergaard for nylig udtalte: »Vi skal glæde os meget over, at gabet mellem unge med anden etnisk baggrund og unge med dansk baggrund er næsten udvisket«. Men citatet er netop et udtryk for vildledning eller ønsketænkning. For de tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse var 79 pct. for kvinderne. Det er altså et enormt gab, ikke et næsten udvisket gab.

For det andet afslutter kun 44 pct. af de mandlige ikke-vestlige efterkommere en uddannelse (mod 42 procent i 2004). Hvis man går ud fra, at det er vigtigere at afslutte end at påbegynde en uddannelse, er det tydeligt, at efterkommerne fortsat ligger langt efter. Historien om især efterkommerkvinder, der overhaler danskere i uddannelsessystemet, må altså afvises som en myte, som der endda stod at læse i den politisk korrekte Politiken.

For det tredje kan disse tal underbygges af oplysningerne om efterkommernes resultater i grundskolen. Den såkaldte PISA København-undersøgelse viser, at 14 procent af de danske elever i 2010 var uden funktionelle læsekompetencer, hvilket er nærmest konstant siden 2004. Men for efterkommerne er tallet hele 42 procent.

Således tallene at besinde sig på. Og så har jeg ikke engang nævnt de store problemer med kriminalitet blandt især ikke-vestlige efterkommere fra Mellemøsten og Afrika. Så tror man, at alt går godt - eller bare bedre - med integrationen, bør man botanisere i Danmarks Statistiks seneste årsrapport.

INFOshop: Danskernes holdning til indvandrere gennem 20 år

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.