Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
DEBAT

»Nej. Vi skal ikke arbejde mere«

Danskernes ugentlige arbejdstid er lavere end nogensinde. Siden 1900 er den ugentlige arbejdstid faldet fra godt 60 timer til 37 timer i dag. Har vi nået grænsen for, hvad vi økonomisk og samfundsmæssigt kan klare – holder vi med andre ord for meget fri i Danmark? Berlingske har spurgt fem debattører.

Hvorfor skal vi mere af alting på samme tid?

Vi er blevet mere effektive, vi producerer mere, og konkurrencen er steget. Jagten på vækst er løbet af sporet, og jeg er bange for, at vi ender med at køre død i arbejdsræset. Så nej. Vi skal ikke arbejde mere.

I 2016 arbejdede danskerne i snit 34,3 timer om ugen ifølge Danmarks Statistik. 34,3 effektive timer – måske endda for effektive. Danmark ligger i top, når det kommer til erhvervsfrekvens for både kvinder og mænd. De fleste danskere er altså en del af arbejdsstyrken eller klar til at blive det. Ser vi på effektiviteten i den offentlige sektor, ligger vi på andenpladsen kun overgået af Finland. Det viser tal fra henholdsvis OECD og Verdensbanken.

Når vi har fri, er der samtidig en forventning om, at vi som forældre skal bidrage med frivillig hjælp i børnenes daginstitutioner eller skoler. Og som pårørende skaber princippet om »længst tid i eget hjem« et større behov for at hjælpe vores ældre.

Jeg er med på, at vi skal få noget for hånden på jobbet. Men fyringer, omstruktureringer og et øget arbejdstempo indebærer en alvorlig risiko for, at folk bliver syge af at gå på arbejde. Og det er ingen tjent med. Hverken den enkelte stressramte, arbejdsgiveren eller samfundet.

Når jeg taler med FOAs medlemmer, bliver jeg bekymret. Hver femte føler sig i høj eller meget høj grad stresset, viser en medlemsundersøgelse. Det gælder både ansatte i daginstitutioner, på hospitaler og i psykiatrien. Højdespringeren er ansatte i ældreplejen. Det er social- og sundhedsassistenten på plejecentret, der knap har tid til den mest basale pleje af beboerne. Hun går hjem med dårlig samvittighed, fordi hun endnu en dag har haft for travlt til at udføre sit arbejde med den faglighed, hun er uddannet til. Travlhed og for få kolleger risikerer at knække hende, så hun ender med at blive syg. Problemet er, at hun langtfra er den eneste. Grænsen er nået.

I stedet for at tænke i flere arbejdstimer må vi tænke i en bedre fordeling af arbejdstiden gennem arbejdslivet og en bedre fordeling af arbejdet mellem os. Det er absurd at diskutere endnu flere arbejdstimer, når en 37-timers uge slet ikke er tilgængelig for mange inden for de kvindedominerede fag i det offentlige. Jeg går ind for at etablere tidsbanker, hvor en ekstra arbejdsindsats kan deponeres og bruges, når behovet for mere fritid opstår.

Der er næppe nogen, der kan forestille sig en kortere arbejdstid indført i morgen. Men der er mange, der kan forestille sig, at arbejdsdagen bliver mindre stresset og mindre nedslidende – gerne allerede fra i morgen.

Klik på linkene i teksten for at læse de øvrige fire debattørers holdning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.