Kommentar

Nej til bederum på danske uddannelses-institutioner

»Min religion er privat, og der er ingen grund til at blotte den i det offentlige rum, ligesom jeg ikke vil byde mine medmennesker dette møde med en religiøs og for dem måske fremmed og uforståelig handling.«

BMINTERN - BMINTERN - Noor Alhoda og Hager Al Fortoussi studerer medicin pÔøΩ Panum institut/KÔøΩbenhavns universitet. Panum er en af de fÔøΩ uddannelser i Danmark, hvor de studerende har mulighed for at benytte sig af et Andagtsrum. Et rum, hvor man kan bede, finde ro, meditere. Noor og Hager bruger andagtsrummet til at bede, nÔøΩr de har pause.
BMINTERN - BMINTERN - Noor Alhoda og Hager Al Fortoussi studerer medicin pÔøΩ Panum institut/KÔøΩbenhavns universitet. Panum er en af de fÔøΩ uddannelser i Danmark, hvor de studerende har mulighed for at benytte sig af et Andagtsrum. Et rum, hvor man kan bede, finde ro, meditere. Noor og Hager bruger andagtsrummet til at bede, nÔøΩr de har pause.

Så blusser debatten om bederum op igen. Denne gang er det DF, der er på banen med et beslutningsforslag om at forbyde bederum på offentlige uddannelser, og jeg er enig. Tag nu for engangs skyld en beslutning, så man ikke er i tvivl om formalia.

Debatten tager afsæt i, at bederum er forbundet med faren for socialkontrol. Det vil jeg ikke afvise. Dog er det ikke min største frygt eller anke. Der er behov for et sekulært miljø, hvor eleverne kan koncentrere sig om det væsentlige, nemlig deres uddannelse, og desuden muligheden for et ligeværdigt møde.

Flere studerende har gennem længere tid ytret ønske om bederum på deres uddannelsesinstitution. De har beklaget sig over manglende tolerance og rummelighed. Først vil jeg minde de forurettede om, at selvom bønnen er delt i faste tidspunkter over døgnet, så er det inden for religionen muligt at vente til et passende tidspunkt. På den måde er det muligt at praktisere sin religion enten i eget selskab eller i det religiøse fællesskab uden at bryde de danske samfundsmæssige regulativer. Jeg ser en fare i, at man forlader klassen for at efterkomme de faste bedetidspunkter, hvilke vil virke forstyrrende på egen læring, men ikke mindst på sidemandens, og det kan man ikke være bekendt.

Min religion er privat, og der er ingen grund til at blotte den i det offentlige rum, ligesom jeg ikke vil byde mine medmennesker dette møde med en religiøs og for dem måske fremmed og uforståelig handling.

Danmark har givet muslimerne mulighed for moskeer, hvor islam kan udfoldes og praktiseres, men dette er ikke nok, da flere er af den opfattelse, at de har ret til at fylde det offentlige rum med egen praksis.

Der er tale om uddannelsesinstitutioner. Som navnet antyder, er det et sted, man kommer for at uddanne sig, og det er her, fokus skal være. Du er studerende, når du træder ind på din uddannelsesinstitution og ikke muslim. Din religion hører under privatsfæren. Religion skal på uddannelsessteder betragtes fra et metaperspektiv, der hedder undervisning og ikke praktiseres som troende. Se ind i jer selv, søstre og brødre. I Koranen sura 96 ’Al-alaq står der blandt andet: »Læs op i din Herres navn, Han, som skabte mennesket af levret blod. Læs op! Din Herre, den mest gavmilde, er den, der lærte med pennen.«

Muslimer bliver opfordret til at læse og uddanne sig. Danmark sikrer, at dette er en mulighed for alle uanset køn og religion. Det er en gave så stor og gavmild, og jeg beder jer om at udvise taknemmelighed, for at I lever i et land, hvor denne opfordring i Koranen er realiserbar. Så hvem er i virkeligheden rummelige? Vis respekt for denne gavmildhed og vælg jeres kampe med et reflekteret medmenneskeligt afsæt.

Et forbud mod bederum vil bidrage til det didaktiske perspektiv, skabe ro, mindske faren for social kontrol og lukke ned for en unødvendig debat.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.