Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Nej, du kan ikke tisse, mens du cykler – og ni andre gode råd

Jimmy Trolle
Jimmy Trolle

Vi er mange, som glæder os over, at cykling er blevet så populært de senere år. Men som jeg kunne læse i en »tiltrængt hyldest til lycramanden« forleden weekend, er det ikke alle, der er så begejstret for den nye, danske folkesport.

Nu skal jeg ikke dømme den stakkels cyklist, men hånden på hjertet, så oplever jeg, at der er mange MAMILS (middle aged men in lycra), som godt kunne trænge til at få genopfrisket »God stil på landevejen«. Så her kommer et udpluk af de råd, jeg som MAMIL giver videre til andre lycramænd, jeg møder på landevejene.

#1 Selvom du helt sikkert føler dig som en ung Chipollini, når du er ude på rammen, så er det utjekket at have en lang kø af dyttende biler efter dig, fordi du føler dig for prof til at køre på cykelstien. Hvis der er en cykelsti, så brug den. Det er faktisk derfor, den er der.

#2 Vis overskud i trafikken. Hovedgader og Indre By er ikke lavet, for at du kan træne intervaller. Vis hensyn og pas godt på dig selv.

#3 Kør som din træningstilstand tillader. Det er ikke fedt for dine kammerater, at du er nødt til at holde pause ude på Lars Tyndskids mark og ikke længere kan træde en bule i en våd papkasse, når I skal hjem - i modvind.

#4 Lad være med at smide affald fra gels og barer i naturen. Du kører ikke Tour de France, og din mor arbejder ikke for kommunen. Tag dit skrald med dig. Også dine punkterede slanger.

#5 Vær stolt. Cykelryttere beklager sig ikke. Det er ikke fedt for familien at undvære dig i to timer, hvis du brokker dig hele vejen ud ad døren over den hårde træning. Hvis du elsker at cykle, så vis det.

#6 Hjelmen er undværlig når du cykler. Den er knap så uundværlig, når du drikker kaffe med gutterne bagefter. Husk at tage den af. Det gælder også brillerne.

#7 Ensfarvet, underspillet cykeltøj er cool. Skil dig også gerne ud i noget farverigt af slagsen eller med masser af grafik. Men sørg for, at det er sat sammen med overlæg og ikke fordi, det tilfældigvis lå øverst i skuffen. Der er blinklys nok på vejen, der er ingen grund til, at du også ligner et.

#8 Det er tjekket at kunne skifte en slange hurtigt og elegant. Øv dig også i at tage dit hjul af og på. Så kan du gøre det med stil, når du står i regnen i en grøft og mest af alt helst vil hjemad.

#9 Pas på din cykel. Vask den ofte og lær dig selv en god vedligeholdelsesrutine. Husk også at tjekke dækkene tit.

#10 De professionelle kan tisse, mens de sidder på sadlen. Du kan ikke. Basta.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.