Kommentar

Nedlæg Statens Kunstfond

Hvis vi i Danmark vil øge den folkelige opbakning til at støtte kunst og kultur, bliver vi i mine øjne derfor nødt til at nedlægge Statens Kunstfond og decentralisere støtten i stedet.

Alex Ahrendtsen.
Alex Ahrendtsen.

I november 2015 viste en Megafon-undersøgelse, at hver anden dansker ville spare på kunststøtten, mens kun 38 procent ville opretholde det nuværende stade. Mange meningsdannere og kunstnere var vrede over undersøgelsen, men måske skulle de have set indad og spurgt sig selv om, hvorfor opbakningen var så ringe. En del af forklaringen er formentlig, at Statens Kunstfond er blevet opfattet som et hovedstadsprojekt, der støtter ufolkelig og eksperimentende kunst, og at to ud af tre statslige kulturkroner bliver lagt i hovedstaden. Meningsmålingen var med andre ord en lige højre til ideen bag Statens Kunstfond.

Hvis vi i Danmark vil øge den folkelige opbakning til at støtte kunst og kultur, bliver vi i mine øjne derfor nødt til at nedlægge Statens Kunstfond og decentralisere støtten i stedet. I dag har vi en statsligt centraliseret kunstfond med udgangspunkt i hovedstaden og med tætte bånd til ministeriet og til kultureliten i København. Det har gennem årtierne skabt grobund for beskyldninger om indspisthed og en snæver kunstideologisk udvælgelsesprocedure, hvor venner og netværket tildeler hinanden legater og livsvarige ydelser.

Selvom kunstfonden under Gitte Ørskous formandskab har forandret sig til det bedre, er det stadig en centralistisk enhed, der ydermere ofte har politisk udnævnte udvalgsstøtteformænd. De gamle partier som f.eks. Socialdemokratiet og de Radikale afholder sig ikke fra at udnævne deres egne folk samtidig med, at de udadtil hylder princippet om armslængde, og hvis det ikke er partierne, så er det netværksfolk med gode forbindelser til Kulturministeriet, der kommer til at sidde på posterne. Det er derfor på tide at gribe fat om nældens rod og skabe ægte mangfoldighed i kultur- og kunstlandskabet i Danmark.

Hvert år bruger staten en halv milliard kroner på at støtte kunstnere. Hvis vi derfor vil have folkelig opbakning, vil det være en god ide at decentralisere Statens Kunstfond og lægge støtten ud i hele landet ved at oprette selvstændige kunstfonde i provinsen. En i Nordjylland, en i Sønderjylland, en på Fyn osv. Disse decentraliserede fonde skal tildeles midler på baggrund af indbyggertal. Jeg forestiller mig, at vi stadig fra Folketingets side skal afsætte en halv milliard statslige kroner til at støtte kunstnere, men at de ikke længere er styret af nogle få i hovedstaden, men af de mange i Danmark. Det vil skabe ægte mangfoldighed, fordi det bliver lokale folk, der sætter kunst- og kulturdagsordenen i deres område.

Men for at vi ikke skal få en masse små kunstfonde med lokal indspisthed, skal kunstnere fra hele landet kunne søge midlerne. En regional spredning vil dermed medføre, at vi får flere øjne til at vurdere ansøgningerne. Der vil komme flere lokale farver ind over kunsten. Det er jo ikke sikkert, at man har samme tilgang til kunsten og kulturen i Sønderjylland som i København.

Jeg foreslår også, at vi i samme ombæring gør støttetildelingen projekt- og institutionsorienteret. Statens Kunstfond er i dag udpræget individorienteret. Hovedparten af midlerne bliver fordelt til kunstnere i form af legater, dvs. arbejds- eller rejselegater. Hvis man gør støtten institutionsorienteret, ville man forstærke decentraliseringen yderligere. De decentraliserede kunstfonde kunne fordele midler til institutioner, der så kunne hyre kunstnere til forskellige projekter – enten på baggrund af forslag fra kunstnerne selv eller som et projekt, institutionen kunne sætte i søen. Det findes allerede i dag. Teatre har husdramatikere ansat, symfoniorkestre komponister, ja, selv børnehaver kan i en periode hyre en kunstner. Hvis man gjorde dette princip til selve kernen i kunststøtten, ville det skabe en tusindfold større mangfoldighed i kulturlivet end i dag, og det ville skabe lokal forankring for en forkætret kunststøtte. Det er jo ikke noget tilfælde, at egnsteatrene og museerne oplever så stor publikumsmæssigfremgang i disse år. De er jo netop lokalt forankret. En lokalt forankret statslig kunststøtte ville på samme måde skabe underværker og øge opbakningen blandt danskerne til kunst- og kulturstøtte.

Drop rejse- og arbejdslegater i udlandet

Vi kunne også med fordel droppe rejse- og arbejdslegater i udlandet og kanalisere pengene over i hjemlig kunst. Hensigten med disse stammer fra kongens tid, hvor dygtige og talentfulde kunstnere fik et kongeligt legat til at søge inspiration i udlandet. Det gav god mening dengang, hvor det var svært at følge med i de nye tendenser i de europæiske lande. Det har den moderne globaliserede internetverden jo totalt ændret på. Som kunstner kan man læse, se og høre, hvad der sker i Frankrig og Tyskland med nogle få klik, og det er blevet meget billigt at rejse ud.

Jeg vil derfor søge at skabe flertal i Folketinget for at få nedlagt Statens Kunstfond. Min hensigt er gennem decentralisering og frihed at få skabt et mangfoldigt kunst- og kulturliv, der er i ligevægt og til gavn for alle i Danmark.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.