Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Nedlæg LOs lønkartel

»Gennem krisen rottede fagbosserne sig igen sammen i et fællesskab for de arbejdende på bekostning af de ledige.«

Emil Sloth Andersen
Emil Sloth Andersen

Jeg tog mine første skridt på arbejdsmarkedet, da jeg i 2010 startede som frugt- og grønt-assistent i Føtex i Aalborg.

Min løn steg, mens arbejdsløsheden i Aalborg for unge under 30 i 2013 lå på 17,8 pct. Vores navn er Generation Arbejdsløshed, for får man ikke foden inden for på arbejdsmarkedet som ung – så får man nemt sparket af arbejdsgiverne hele livet igennem.

Bagmændene er fagbosserne i LO. De samles årligt et stenkast fra min gamle arbejdsplads. Fra 1996 til 2010 steg lønningerne herhjemme knap én pct. mere om året end lønningerne i de lande, som danske virksomheder konkurrerer med ifølge Dansk Arbejdsgiverforening.

Gennem krisen rottede fagbosserne sig igen sammen i et fællesskab for de arbejdende på bekostning af de ledige.

Ja, gennem krisen steg de nominelle lønninger for medarbejdere med 7,7 pct. i perioden 2009-2013 ifølge fagbladet 3F. Resultatet var, at Danmarks største eksportvare blev arbejdspladser.

Nu må vi forebygge arbejdsløshed blandt unge næste gang, en lavkonjunktur sætter ind. Mit forslag er simpelt: Lad lønnen falde automatisk, når arbejdsløshedsprocenten stiger. Det kan gøres gennem lovgivning. En kvartalsvis stigning i arbejdsløsheden på én pct. kunne skabe et tilsvarende procentuelt lønfald. På den måde kan vi i krisetider gøre det rentabelt for virksomheder at holde på medarbejdere. Vi kan få flere i arbejde til en lavere løn – i stedet for færre i arbejde til højere løn. Vi kan indføre ægte solidaritet mellem arbejdstagerne i stedet for sololøb i fagbevægelsen.

Automatisk lønregulering vil begrave traditionen for, at arbejdsmarkedet parter dikterer lønudviklingen. Men når fagbevægelsen stædigt lægger armene over kors, hvis lønnedgang er på tale i krisetider, må vi tage opgaven ud af hænderne på dem. Vi må stoppe med at forherlige traditioner, så vi kan fastholde arbejdspladser. For det er arbejdspladser – ikke traditioner – som gennem krisen havde gjort forskellen for de arbejdsløse unge, jeg kendte.

Det handler om at acceptere – ikke fornægte – markedsvilkårene. Simpel økonomisk teori siger, at en arbejdsgiver ansætter det antal arbejdstagere, der svarer til, at omkostningerne er lig gevinsterne. Når mennesker står uden for arbejdsmarkedet, er det derfor ofte udtryk for, at de ikke er deres løn værd – den løn, som fagbosserne står fast på.

Derfor er det et mesterstykke svøbt i ironi, når fagbosserne fortæller sine medlemmer, at fagbevægelsen er solidarisk. For solidaritet handler ikke om lønkarteller men om selvopofrelse. Kun gennem viljen til lavere løn under lavkonjunkturer skaber vi et inklusivt arbejdsmarked i stedet for et eksklusivt arbejdsmarked. Lad os derfor i solidaritetens navn gennemtrumfe lavere løn, når arbejdsløsheden stiger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.