Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Nedlæg børne-asylcentrene

»Forslagene om sanktioner og udgangsforbud afslører samtidig uvidenhed og manglende vilje til grundlæggende at forstå, hvem de uledsagede er, og hvor de kommer fra.«

Michael Gravesen. Foto: Ari Mikael Zelenko
Michael Gravesen. Foto: Ari Mikael Zelenko

Der kører i disse uger forskellige historier om uledsagede flygtningebørn- og unge, der har skabt problemer ved Tullebølle børneasylcenter på Langeland i form af voldtægt, slåskamp og smadrede ruder. Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti foreslår sanktioner, mens Venstre vil fordele de involverede børn og unge på andre børnecentre. Ingen af løsningsforslagene er nok til at afhjælpe problemet. De er utilstrækkelige både for de uledsagede og de danskere, som bliver krænket i lokalsamfundet. I sidste ende vidner forslagene om uvidenhed og manglende forståelse for problemets kerne.

Jeg har gennem de seneste fire-fem år beskæftiget mig indgående med de uledsagede flygtningebørn via mit arbejde som dokumentarist og har tilbragt månedsvis på diverse børnecentre.

Et af problemerne er selve konstruktionen med børneasylcentre. For frustrationer, krænkelser og smadrede ruder er ikke noget nyt. Da jeg første gang var på et børnecenter i Jægerspris for fire år siden, var det blevet normen for en gruppe af beboerne at smadre ruder, hvis de var frustreret. Der var dannet et miljø, hvor de ældre utilpassede drenge dannede præcedens for de yngre, og de nye som kom til centret. Frustrationer og uhensigtsmæssig adfærd blev spejlet, og beboerne havde en negativ indvirkning på hinanden.

I stedet for at fokusere på sanktioner og udgangsforbud skal man reformere asylsystemet for de uledsagede. Børneasylcentrene skal afvikles, og de uledsagede skal fordeles i små bosteder eller fællesskaber, hvor der er flere voksne, og hvor det pædagogiske relationsarbejde har langt bedre vilkår. Hvor man undgår det miljø, hvor de uledsagede kan spejle sig i hinanden og deres negative adfærd.

Forslagene om sanktioner og udgangsforbud afslører samtidig uvidenhed og manglende vilje til grundlæggende at forstå, hvem de uledsagede er, og hvor de kommer fra. Og det kan medføre en yderligere stigmatisering af en gruppe, der i forvejen ofte beskyldes for at lyve sig ældre og være lykkeriddere sendt af sted af en kynisk familie.

Det er vigtigt at forstå, at de uledsagede ikke er en homogen gruppe. Gruppen af »ballademagere« er ikke repræsentativ for alle de uledsagede, som kommer fra vidt forskellige kulturer og baggrunde, og hvoraf nogle har haft traumatiske oplevelser på deres lange rejse til Danmark eller i deres hjemland. Fælles er det, at børnene og de unge ikke har en mor eller far hos sig, der kan give dem omsorg eller opdrage dem. Samtidig har mange af de uledsagede det til fælles, at de har en stor skepsis over for autoriteter og mistillid til andre mennesker. Den skepsis og mistillid fjerner man ikke ved at indføre sanktioner. Tværtimod.

Sanktioner og udgangsforbud risikerer at øge presset og risikoen for problemer på centrene. Med den tendens, der er i øjeblikket, hvor flere uledsagede får afslag og ikke kan sendes tilbage til deres hjemland, før de er fyldt 18 år, risikerer vi at stå med en stor gruppe af børn og unge i fremtiden, der bliver ventetidsbelastet, og dermed kan udvikle mentale lidelser og udvise udadreagerende og voldelig adfærd som resultat af det pres, de er under. Endnu et argument til fordel for at indføre flere mindre bosteder og afvikle asylcentrene, så vi kan mindske situationer som dem, der er foregået den seneste tid på Langeland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.