Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Ugens debat

Når Løkke kører fast, vil han genoplive midten og se Mette F. dybt i øjnene

Byline billede - Bent Winther
Byline billede - Bent Winther

Hvis Lars Løkke Rasmussen i den kommende tid løber sur i forsøgene på at få Anders Samuelsen og Kristian Thulesen Dahl til at være i samme stue, kan han med fordel tænke tilbage på sommeren 2012.

Thorning-regeringen havde på det tidspunkt siddet i knap ni måneder og havde i flere uger forhandlet om en skattereform med Enhedslisten, som stillede flere og flere krav. Til sidst blev det for meget for Vestager, Corydon og de andre i regeringstoppen. I løbet af nogle timer indgik de en aftale om en skattereform med Venstre og de Konservative. Da det kom til stykket, var det dér – på midten – at fornuften, magten og de brugbare løsninger lå. Johanne Schmidt-Nielsen fik en lang næse og eksploderede i raseri. »De pisser på vælgerne,« spruttede hun.

Når det er umagen værd her seks år efter at rode rundt i den politiske danmarkshistorie, er det fordi, at det både taktisk og politisk burde ligge lige for, at Løkke i 2018 laver »en omvendt Corydon« og skifter Dansk Folkeparti ud med Socialdemokratiet i de fastlåste forhandlinger. I alle nordeuropæiske lande er det netop dilemmaet: Skal midten gå sammen med sig selv – centrumhøjre med centrumvenstre – eller skal den alliere sig med yderfløjene?

En gentagelse af 2012

En skatteaftale med Mette Frederiksen kommer ikke til at ske, kan man allerede høre nogen sige. Socialdemokraterne har meldt sig ud, og vil ikke være til at sparke ud af hængekøjen for at redde en skrantende regering, lyder argumentet.

Men hvis man for et øjeblik bliver i 2012, så sagde man det samme om Venstre dengang. Det gik godt for Lars Løkke Rasmussen, han viste sig stort set ikke på Christiansborg og sås oftest fløjtende i færd med at lufte sine hunde i omegnen af Nyhavn, mens Thorning tumlede rundt i løftebrud og interne konflikter.

Da muligheden opstod måtte Løkke trækkes til truget af især de Konservative. Til gengæld fik V og K næsten alt, hvad de pegede på. Blandt andet en forøgelse af topskattegrænsen og en lavere regulering af overførselsindkomsterne.

Når 2018 kunne ligne en gentagelse af 2012 med omvendt fortegn, skyldes det to ting. For det første, at udkastet til den skattereform, der lige nu ligger på bordet, er den mest socialdemokratiske i mands minde, og at Dansk Folkeparti i den grad er gået på krigsstien, og har været det siden nederlaget ved kommunalvalget i november. Når Løkke vil forhandle skat, så vil Thulesen Dahl bryde internationale konventioner og anbringe krigsflygtninge i lejre og nægte dem at arbejde. Og når statsministeren i sin nytårstale bebuder en afvikling af de udsatte boligområder i Danmark, så svarer Dansk Folkeparti med at ville indføre udgangsforbud for unge under 18 år efter klokken 20 om aftenen. Og sådan kunne man blive ved.

Regeringen og dens støtteparti taler ikke på samme frekvens. Engang diskuterede man, om Dansk Folkeparti mon kunne blive et regeringsparti og en del af midten i dansk politik. Men de seneste måneder har partiet taget et stort skridt i den modsatte retning. Ikke kun i kravene til regeringen, men også når forsvarsordfører Marie Krarup sammenligner EU med Sovjetunionen og inderligt håber, at Unionen lider samme skæbne, når Søren Espersen mener, at Danmark skal alliere sig i et kristent EU-kritisk fællesskab med Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet, og når partiet flirter med tanken om at følge Storbritannien ud af EU.

Det virker som om, DF har besluttet sig for at forlade den kurs, som Kristian Thulesen Dahl udstak, da han i Berlingske i september – før det kommunale nederlag – sagde, at »det logiske« ville være, at DF gik i regering med Venstre efter næste valg.

Velfærdssamfundets store svaghed

Men tilbage til skatten. LA har som bekendt afsvoret sig både diverse trusler, og alt hvad der overhovedet ligner lettelser i toppen. De planer, der ligger om nyt jobfradrag, er langt »rødere« end Thornings reform fra 2012. Og hvis man for et øjeblik hæver sig op i helikopteren, så burde Løkkes »projekt jobreform« også være Mette Frederiksens.

Et af velfærdssamfundets helt store svagheder – formentlig den største – er, at det systematisk udelukker en tredjedel fra arbejdsmarkedet. De er brutalt sagt ikke den løn værd, som de kan præstere til. Derfor betaler vi dem for at holde sig væk med høje skatter og høj mindsteløn.

De parkeres i stedet på førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp og meget andet. Jobreform I og II med lavere skatter og lavere ydelser er et gedigent forsøg på at tage livtag med et af velfærdssamfundets mest omkostningsfulde og socialt invaliderende mekanismer.

Når skatten falder i bunden, og ydelserne gør det samme, vil lønnen stagnere, fordi flere vil kunne klare sig for en lavere løn og flere vil få plads i fællesskabet. Sådan fungerer det. Når det lykkedes svenskerne under den tidligere borgerlige regering at gøre et betydeligt indhug i det, de kalder »udenforskabet« så var det netop med den medicin, som Lars Løkke Rasmussen forsøger at udskrive. Og når man står med et råderum på 38 milliarder kroner og et pænt økonomisk opsving, så skulle man tro, at også Mette Frederiksen så en ide i at smøge ærmerne og bevæge sig ind i maskinrummet.

I meningsmålingerne står hun godt, men det er ikke mange politiske forlig, hun har præsteret som formand for Socialdemokratiet. Og hvis det ender med en aftale om skat og udlændinge med DF, og prisen for eksempel er, at de offentlige udgifter skal stige med 0,6 procent frem til 2025, så ligger Socialdemokratiets kampagner om, at skattelettelser til de rigeste er en massakre mod velfærden, alligevel i ruiner.

Bent Winther er samfundsredaktør på Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.