Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Chefredaktørens blog

Når livet bliver værre end at dø

Lisbeth Knudsen, Koncernchef Berlingske Media.
Lisbeth Knudsen, Koncernchef Berlingske Media.

Vi kan ikke holde ud at se på det, og vi kan ikke vende ryggen til det. Moralsk må vi tage os af mennesker, der er ved at drukne i havet i synkefærdige både, og samtidig hverken kan eller vil vi gøres ansvarlige for, at de har bragt sig selv i den risikable og forfærdelige situation. Vi kan ikke se på, at Middelhavet udvikler sig til en massegrav for bådflygtninge og migranter, men på den anden side kan vi heller ikke acceptere en massetilstrømning til Europa fra krig, vold og fattigdom i Afrika, som vil belaste vores samfund socialt, økonomisk og kulturelt. Sidste år rejste flere end 170.000 migranter over »Dødens hav«, som Middelhavet uofficielt er blevet døbt, og omkring 3.500 af dem mistede livet undervejs.

I årets første måneder har skønnet allerede været, at 36.000 har taget turen over Middelhavet fra Syrien, Somalia, Eritrea og Vestafrika mestendels via Libyen. Omkring 1.800 af dem menes at have mistet livet undervejs. At forstå hvorfor familier med helt små børn bringer sig selv helt der ud, kræver at forstå deres alternativ, hvor livet er blevet sværere end at dø på havet. Hvis tusinder af migranter pludselig kom til Europa via fly eller klumpet sammen i lastbiler, så ville vi næppe tøve med at sende dem tilbage af samme vej, som de kom fra, hvis de ikke var andet end mennesker på flugt fra håbløshed og ikke individuelt forfulgte i deres hjemland. Vi kan jo ikke påtage os at redde hele verden, vel? Men når tusinder af mennesker nu kæmper sig vej i synkefærdige plimsollere, groft udnyttet af kyniske menneskesmuglere, som tjener kassen på disse menneskers desperation, så bliver det de grusomme billeder af druknedøden på havet, som printer sig ind på vores nethinde.

At rapportere om migrant-strømmen over Middelhavet er ganske kompliceret, lige som løsningen på problemet er det. Der er meget ofte forvirring om, hvem bådflygtningene egentlig er. De bliver ofte over en kam beskrevet som mennesker, der kommer til Europa for at tage vores jobs og udnytte vores velfærdssystem. Vi skaber nogle stereotyper om disse mennesker. Nogle dage efter en ny bådkatastofe og en ny igen, så bliver vi immune over for den type af breaking news. Vi glemmer, at det ikke er menneskesmuglerne, der er årsagen til migrations-bølgen. De er resultatet af en efterspørgsel. Den virkelige årsag er, at der er flere mennesker på flugt end på noget andet tidspunkt siden Anden Verdenskrig. Der er 50 millioner internt fordrevne og 16 millioner flygtninge. Alene i Syrien ni millioner fordrevne. Nogle af migranterne om bord på bådene er sikkert på flugt fra fattigdom, men de fleste lige nu skønnes at være på flugt fra vold, krig og forfølgelse. EUs tipunkt-plan skal forsøge at holde migranterne i Nordafrika ved at ødelægge smuglernes flugtbåde, og forhindre dem, der kommer om bord i dem, i at lide druknedøden på vejen ved at øge patruljeringen i Middelhavet. Og så at fordele omkostningerne ved problemet noget mere blandt EU-landene. Men planen løser ikke problemet. Den løsning skal findes der, hvor krigen og konflikten er, og hvor det internationale ansvar for at beskytte de fordrevne og forfulgte starter. Eksplosionen af migranter på havet er blot et symptom på, at vi ikke har skabt løsninger, der hvor flugtruten starter, og at vi mangler et mere nuanceret syn på, hvem migranterne er.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.