Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Når elever slår, er det ofte et råb om hjælp

»Vi har for mange sager med vold og trusler mod vores lærere, og det tal skal vi have bragt ned. Vi er allerede i fuld gang.«

En spytklat på tøjet, rifter på armen eller en knytnæve i maven. Det sker desværre, at lærere, der blot passer deres arbejde med at gøre vores børn klogere og dygtigere, risikerer at blive udsat for trusler eller vold fra deres elever. Det er fuldstændig uacceptabelt og dybt ulykkeligt. Både for læreren, som rammes på sin tryghed og sikkerhed på arbejdspladsen, og for eleven, som i afmagt på den måde giver udtryk for, at han eller hun mistrives i skolen.

I Berlingske 8. februar skrev en af vores lærere, Jessica Uebelin, i et debatindlæg, at antallet af sager med vold mod lærere er steget med 78 procent i løbet af få år. Det tal er heldigvis ikke korrekt. Tallet dækker over alle former for arbejdsulykker, der ikke udløser fravær. Også uheld, der slet ikke involverer en elev, f.eks. en lærer, der skærer sig i fingeren eller en kollega, der snubler over et dørtrin.

Men det ændrer ikke på, at vi har for mange sager med vold og trusler mod vores lærere, og det tal skal vi have bragt ned. Vi er allerede i fuld gang.

Men lad mig først forklare et par af årsagerne til den stigning, vi har oplevet siden 2013. En er utvivlsomt, at skoledagene med folkeskolereformen er blevet længere. Lærerne tilbringer nu flere timer på skolen, og dermed er risikoen for arbejdsulykker steget. En anden forklaring er, at vi blev opmærksomme på, at ikke alle ulykker blev registreret.

Derfor har vi gjort det nemmere at indberette en arbejdsulykke, og det har helt sikkert også betydet en stigning i statistikkerne. Nu kender vi langt mere præcist omfanget af lærernes arbejdsulykker, og det giver os meget bedre muligheder for at få løst problemerne og målrette de forebyggende indsatser i medarbejdernes arbejdsmiljø og i den pædagogiske praksis omkring børnene.

Vold skyldes ikke stigende inklusion

Jeg kan godt forstå Jessica Uebelins ønske om at få flere kolleger i klasseværelset, men det kan altså godt lade sig gøre at skabe gode og trygge rammer for eleverne med de lærerkræfter, der er til rådighed på skolerne i dag.

Det har Holbergskolen i Københavns nordvestkvarter vist med deres fantastiske projekt KÆMP for elever med særlige behov. Det skal vi lade os inspirere af, og kommunens andre skoler skal bruge deres erfaringer i arbejdet med at skabe et godt undervisningsmiljø for alle eleverne på skolen og et trygt arbejdsliv for lærerne.

I København arbejder vi med at inkludere elever med særlige behov i den almindelige folkeskole, og det er der en rigtig god grund til. Tallene viser nemlig, at de børn som går på en folkeskole har langt større chance for at få en ungdomsuddannelse i forhold til børn, som går i en specialskole.

Men vi inkluderer ikke flere børn end tidligere i de københavnske folkeskoler. Antallet af børn, der er visiteret til specialtilbud, er stort set uændret efter folkeskolereformen. Så jeg må afvise Jessica Uebelins antagelse om, at stigende inklusion skulle være årsag til det stigende antal episoder med trusler eller vold.

Lærernes teamsamarbejde er en vigtig forudsætning for at skabe trygge rammer i klassen. Et stærkt og tæt samarbejde om alle elever og deres trivsel er essentielt for at skabe en rar og harmonisk hverdag for alle.

Samarbejdsudvalgene på de enkelte skoler er også et centralt omdrejningspunkt i arbejdet med at nedbringe antallet af episoder med trusler og vold. Det er medarbejdere og ledere på de enkelte skoler, der ved, hvad der sker, når noget går galt, og derfor skal de sidde for bordenden, når løsningerne skal findes.

80 mio. kr. til bedre trivsel

Vi ved, at nogle arbejdspladser i Københavns Kommune har særlige udfordringer med arbejdsmiljøet, og bl.a. derfor har vi i Borgerrepræsentationen vedtaget at bruge ekstra 80 mio. kr. til bedre trivsel på de arbejdspladser.

Det er dejligt at høre, at der på Jessica Uebelins arbejdsplads er et tilbud om at få massage, men det er ikke en del af »Arbejdspladsen i fokus«. Her er der tale om langt mere omfattende initiativer som f.eks. at styrke lærernes samarbejde om børnene, at give lærerne redskaber til at håndtere konflikter med børnene, så de ikke udvikler sig, og at øge lærernes brug af vores forskellige muligheder for støtte og support.

Alle skoler har også et ressourcecenter, hvor lærerne får support fra fagfolk til deres daglige undervisningsopgave og til de udfordringer, de møder. Skolerne kan også få hjælp fra kommunens kompetencecentre, som har metoder og erfaringer i forhold til at arbejde med f.eks. børn med særlige udfordringer, diagnoser, særlige forudsætninger, fravær og samarbejdet med forældrene. Derudover findes der i Københavns Kommune en særlig støttefunktion, som giver faglig support til skolerne.

Med disse indsatser er det min forventning, at vi vil se et tydeligt fald i antallet af arbejdsulykker. Så både lærere og elever kan være trygge i vores skoler.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.