Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Når billedet krakelerer

Er det andres skyld, at BBC har sendt en journalist til Danmark? Det mener udenrigsminister Kristian Jensen (V). Han skælder ud på de danskere, han mener, har plantet dårlige historier om Danmark i de udenlandske medier. Jeg mener nej. Regeringen har det fulde ansvar.

Jon Stephensen: »Det er ikke rart når Washington Post og New York Times skriver om at Danmark fjerner værdigenstande fra asylansøgere. Og det er ikke rart når tyske aviser skriver om »den absurde frikadellekrig« i Danmark og konstaterer: 'Danskerne og deres svin – det er et helt særligt kærlighedsforhold.'«
Jon Stephensen: »Det er ikke rart når Washington Post og New York Times skriver om at Danmark fjerner værdigenstande fra asylansøgere. Og det er ikke rart når tyske aviser skriver om »den absurde frikadellekrig« i Danmark og konstaterer: 'Danskerne og deres svin – det er et helt særligt kærlighedsforhold.'«

Hej Danmark, hva’ sker der for dig? Det spørger de om ude i verden lige nu.

Danmark skal ikke brække midt over på grund af for mange flygtninge. Men overbudspolitik og den retorik og de udmeldinger hele verden de sidste måneder har skullet høre på fra Danmark – det er så udansk.

BBC har sendt en journalist til Danmark. Hun er her for at rapportere om Danmarks forhold til flygtninge. Eller nye forhold. Det bliver ikke nogen rar historie om os.

Er det andres skyld, at BBC har sendt en journalist til Danmark? Det mener udenrigsminister Kristian Jensen (V). Han skælder ud på de danskere, han mener, har plantet dårlige historier om Danmark i de udenlandske medier. Jeg mener nej. Regeringen har det fulde ansvar. Men Kristian Jensen har ret i, at det er skidt, ja, endog meget skidt for Danmark med de historier. Det billede, der tegnes af Danmark bliver for hver dag mere og mere massivt og skadeligt for Danmarks omdømme. Regeringens politik og signaler har været klar. At afskrække flygtninge og migranter mod at vælge Danmark. Vi kan diskutere effekten, og om vi stadig kan se os selv i spejlet. Men regningen kan vi ikke løbe fra. Spørgsmålet er, hvor stor den bliver. For det er ikke gratis, når måden, vi gør det på er så demonstrativ og symbolladet.

Det var ikke rart, da udenrigsministeren og integrationsministeren mandag skulle forklare sig i Europa-Parlamentet. Det er ikke rart når Washington Post og New York Times skriver om, at Danmark fjerner værdigenstande fra asylansøgere. Og det er ikke rart, når tyske aviser skriver om »den absurde frikadellekrig« i Danmark og konstaterer: »Danskerne og deres svin – det er et helt særligt kærlighedsforhold.«

Engang skrev de samme medier verden over om vores frisind og tolerance – at vi som de første frigav pornografien, om bøssevielser – om Christania – og at vi var foran på grøn omstilling og en nation af cyklister på vej til arbejde. Det var gode vibes om Danmark og lige så gode billeder. Gennem årtier har Danmark og danskerne været en stemme, der blev hørt og lyttet til verden over. Spørgsmålet er, om det er ved at være slut. Hvor lang kredit har vi?

Selvfølgelig skal vores politikere komme med svar på flygtningekrisen. Men kan vi være enig om at det, jeg her har beskrevet, ikke er særligt dansk. Eller det vi med stolthed har brystet os af som noget helt igennem dansk. Vi som land altid har kunnet løse udfordringer med gode svar og åbent sind. Danmark har længe redet på en bølge af sympati, også længere end måske berettiget. Det hedder inerti. Nu går det den modsatte vej, og også her er der inerti. En inerti vi som borgere må stille vores politikere til ansvar for at håndtere.

Jeg har slet ikke nævnt dagbladsannoncerne i de mellemøstlige aviser – heller ikke nævnt Liberal Alliances forslag om at vi skal melde os ud af internationale flygtninge konventioner og lukke landet for asylansøgere. Det hedder vist protektionisme, og vil ifølge eksperter få helt uoverskuelige konsekvenser for Danmarks rolle og anseelse. Vi var det første land i verden, der underskrev FNs flygtningekonvention i 1952. De første.

Vi skal værne om danske værdier – men lige nu virker det som om, at vi i forsøget på at gøre det, mere taber end fastholder det, der er dansk.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.