Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kurrilds

Myten om ’centrum-venstre’

Peter Kurrild-Klitgaard: En af de mest besynderlige fraser i det danske politiske sprog er ’centrum-venstre’. Altså referencen til venstrefløjen og dennes angivelige allierede i ’midten’ af dansk politik.

Peter Kurrild-Klitgaard, Professor, ph.d.
Peter Kurrild-Klitgaard, Professor, ph.d.

Umiddelbart er betegnelsen på sin vis både letforståelig og meningsfuld - og den er i hvert fald populær. I årene 2001-11, hvor den parlamentariske midte befandt sig et sted mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, og hvor noget sammenligneligt gjorde sig gældende i de fleste europæiske lande, anvendtes begrebet ’centrum-venstre’ ifølge Infomedia-databasen ikke færre end ca. 8.000 gange i danske medier, heraf knap 1.800 gange i landsdækkende dagblade. Kun ca. 5.500 gange talte man i samme periode om 'centrum-højre’, hvoraf færre end 1.000 gange i de store dagblade. Referencer til ’centrum-højre’ fandt man mest talrigt i Jyllands-Posten og denne fine avis, men væsentligt mindre i f.eks. Politiken, Information og det marxistisk-leninistiske Dagbladet Arbejderen. ’Centrum-venstre’ anvendtes derimod hyppigst i Politiken og Information, men med Berlingske og JP ikke så langt efter.

Men hvad har man så ment med ’centrum-venstre’? For at det skal give mening at betegne noget politisk som værende ’centrum’, må det jo være tilfældet, at dette også kan siges at være ’midten’ - men hvad er denne så? I praksis bruges betegnelsen ofte som mere eller mindre synonymt med Det Radikale Venstre, og det har også givet god mening i lange perioder. Placerer man de danske politiske partier på en skala fra ’højre’ til ’venstre’, sådan som de fleste danskere ville synes, at det giver mening, har De Radikale i årtier været ’median-partiet’ i Folketinget: det parti, uden hvilket der som regel ikke ville kunne skabes et flertal.

Men sådan var det jo netop ikke i perioden 2001-11. Uanset hvad man synes derom, så var det ’midterste’ parti formodentlig Venstre - eller måske Dansk Folkeparti, lidt afhængigt af hvilke typer afstemninger og debatter man ser på. Ser man på stort set alle meningsmålinger siden 2011-valget, synes det billede at være vendt tilbage.

Men kan ’midten’ så betyde noget mere end blot en relativ parlamentarisk placering? Måske. Her gav det også i mange år god mening at tale om De Radikale og undertiden også Socialdemokraterne som ’midten’. Splittede man i meningsmålinger om enkeltspørgsmål vælgerne op på dem, der var for eller imod et forslag, og så man på partiernes syn på dette, ville det ofte være et af disse to partier, der havde den ’midterste’ vælger.

Sådan er det bare heller ikke mere. Valgforskere har i årevis kunnet dokumentere med stadig flere data, at De Radikale ikke er ’midten’. På indvandringsspørgsmål og andre såkaldte ’værdipolitiske’ emner ligger partiet og dets vælgere pænt til venstre for Socialdemokraterne, undertiden tæt på Enhedslisten. På fordelingspolitiske spørgsmål kan der omvendt argumenteres for, at partiet ligger længere til højre end bl.a. Dansk Folkeparti.

Men hvorfor er ’centrum-venstre’ så populær en etiket og måske særligt i medier med et tilhørsforhold til partierne i den nuværende regerings bagland? Måske har det noget med selvforståelse at gøre. En surveyundersøgelse for nogle år siden viste, at journalister ofte opfatter sig selv som placeret ’i midten’, også selvom de stemmer på partier pænt til venstre. Så måske venstreorienterede føler sig mere som moderate, uanset hvor relativt langt ude på venstrefløjen de er. En anden mulighed er knap så idyllisk: at man på venstrefløjen simpelthen ønsker at fremstille synspunkter til venstre i det politiske spektrum som værende det ’normale’ - dét der er spiseligt for de fleste.

Uanset motiverne kan der være god grund til at smide udtrykket ’centrum-venstre’ på møddingen: Det fortæller os ikke noget, vi ikke kan kommunikere på anden vis.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.