Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Myldretid på højrefløjen

Sidste år viste en undersøgelse, at hele 13 pct. af danskerne savner et nationalkonservativt parti til højre for Dansk Folkeparti til at føre en endnu strammere udlændingepolitik. Og en ud af fire danskere ønsker et parti med strammere flygtningepolitik end de nuværende.

Yildiz Akdogan: »Flertallet af borgere med muslimsk baggrund har også svært ved at manøvrere i det politiske minefelt. Tager man stilling, tages man lynhurtigt til indtægt for den ene gruppe. Tier man stille, anklages man for at ikke tage stilling.« FOTO: SCANPIX
Yildiz Akdogan: »Flertallet af borgere med muslimsk baggrund har også svært ved at manøvrere i det politiske minefelt. Tager man stilling, tages man lynhurtigt til indtægt for den ene gruppe. Tier man stille, anklages man for at ikke tage stilling.« FOTO: SCANPIX

Der er trængsel på højrefløjen i dansk politik. Med simple budskaber som »vi skal beskytte Danmark«, »vi skal passe på Danmark« og »vi skal værne om Danmark« lægger de nye højrefløjspartier sig på ydersiden af Dansk Folkeparti med mærkesager, som DF’erne selv har markedsført i en årrække: stram udlændinge- og flygtningepolitik, kritik af EU og ønske om et opgør med internationale konventioner.

Man kan spørge sig selv, om der egentlig er plads til flere partier på den yderste højrefløj? Svaret er tilsyneladende ja.

Sidste år viste en undersøgelse af analyseinstituttet Wilke for Jyllands-Posten, at hele 13 pct. af danskerne savner et nationalkonservativt parti til højre for Dansk Folkeparti til at føre en endnu strammere udlændingepolitik. Og en ny meningsmåling fra Infomedia viste for nylig, at en ud af fire danskere ønsker et parti med strammere flygtningepolitik end de nuværende.

Det er tal, der personligt undrer mig meget – ikke mindst set i lyset af, at vi i forvejen har nogle af de mest stramme indvandrings- og flygtningeregler her til lands.

Men der er åbenbart plads til mere, og derfor popper borgerlige partier op til højre for DF som svampe i en fugtig skovbund.

Nye borgerlige, Danskernes Parti, Dansk Samling og Højre er alle »nye« partier, der har hurtige og letforståelige snuptagsløsninger på alle Danmarks problemer: Vi skal lukke os om os selv ved at træde ud af EU og internationale konventioner og i stedet gøre grænsekontrollen permanent. Vi skal stoppe al indvandring og udelukkende hjælpe i nærområderne. Og endelig skal vi prioritere danske værdier, sænke skatten, men fortsat finansiere sundhedssystemet og uddannelsessystemet over skatten. Og hvor skal pengene komme fra? Færre flygtninge og indvandrere naturligvis! For Danskernes Parti skal de, der er født og opvokset her, også deporteres, medmindre de er etnisk dansk gift.

Parallelt hermed har vi en aktiv debat om danskhed, og hvordan vi skal »måle« det at være dansker. Og så er det, at man bliver noget træt og tænker »jamen, er vi da virkelig ikke nået længere«?

Vi har diskuteret dette de sidste 15 år, og jo mere vi diskuterer det, jo flere unge nydanskere falder fra fællesskabet – en tendens der også kan mærkes i forhold til stemmeprocenten blandt unge.

Det er, som om yderliggående politiske tiltag på udlændingeområdet næres af andre yderliggående handlinger. Nyheden om det nye muslimske gymnasium i Fuglebjerg i Vestsjælland er et godt eksempel på, hvordan yderpolerne vokser og næres af hinanden.

Det er ikke kun de gamle partier, der presses af ydrepolerne. Flertallet af borgere med muslimsk baggrund har også svært ved at manøvrere i det politiske minefelt.

Tager man stilling, tages man lynhurtigt til indtægt for den ene gruppe. Tier man stille, anklages man for at ikke tage stilling.

Parallelt hermed har DF langtfra nået grænsen for, hvad man kan sige og foreslå. Og nu får de snart konkurrence fra en hel underskov af højreorienterede, nationalistiske partier.

Jeg ser med en del bekymring og pessimisme på den måde, mit land udvikler sig på.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.