Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Muslimske ledere svigter

Hvor er det ufedt for alle de mennesker, der lever et godt liv i Danmark og som vil Danmark, at deres hverdag skal overskygges af middelalderlige prædikanters livssyn.

Jon Stephensen er teaterdirektør på Aveny-T
Jon Stephensen er teaterdirektør på Aveny-T

Hvor er det deprimerende. Hvor er det uretfærdigt, at 300.000 muslimers liv i Danmark skal forpestes af et par mørkemænd. Hvor er det ufedt for alle de mennesker, der lever et godt liv i Danmark og som vil Danmark, at deres hverdag skal overskygges af middelalderlige prædikanters livssyn.

Hvor det ligeså trist, at regeringen sammen med stort set resten af Folketingets partier tror på, at stramninger af ytringsfriheden er vejen til bedre integration. At stramninger er på kanten med alt det, vi i årevis og især efter Muhammedkrisen har forsvaret, gør det endnu mere bekymrende og uforståeligt. Noget andet er, om de stramninger overhovedet vil føre til andet end yderligere polarisering – og måske endda give prædikanterne helt unødvendig medvind. At føle sig uden for og fordømt er den største risiko for, at der skabes grobund for større modstand.

I stedet for forbud og andre tiltag mod yderliggående imamer bør vi i langt højere grad rette indsatsen mod det øvrige muslimske samfund. Motivere til, at opgøret kommer indefra og ikke gennem lovgivning, der underminerer vores egne værdier.

For det er jo til syvende og sidst det, det handler om – et opgør. Nej, selvfølgelig ikke, at den enkelte muslim skal tage afstand hver gang en vanvittig terrorhandling sker. Men at muslimske talsmænd og ledere i det danske samfund tager langt tydeligere afstand. Men jeg hører ingen stemmer.

Når noget er så religiøst betinget – når attentatmændene definerer deres religiøse ståsted – deres religion – deres religiøse overbevisning som hovedårsag til deres ugerninger og går i døden for deres Gud – så burde det være soleklart, at der kom udmeldinger – eller burde komme udmeldinger – for de kommer ikke. Det er det, der bekymrer mig mest.

Hvor er talsmændene for Det Islamiske Trossamfund i Danmark henne – hvor står de i disse sager? – Hvornår bekender de såkaldte moderate islamiske ledere kulør? Hvornår går de ledere, der burde repræsentere forandringens vinde, forrest og viser vejen og retningen? Det svar har vi ventet bekymrende længe på.

Jeg hører ingen stemmer. For der kommer ikke noget fra de ledere af den muslimske verden – i Danmark som internationalt – ingen fordømmelse når bomberne springer – kun stilhed – det er uhyggeligt.

Jeg savner i den grad svar fra øverste sted. Fra Toppen. Fra øverste sted – om alt fra terror, homofobi – kvindeundertrykkelse – social kontrol. En lang række stærke unge muslimske danske kvinder viser i disse år vejen – vejen frem – vejen ud. De tager opgøret uden at de et øjeblik sår tvivl om deres muslimske ståsted. De er fremtiden, de er håbet.

Det er på høje tid, at muslimske (mandlige) moderate ledere i Danmark inspireres af dette, motiverer et opgør og kommer videre. Det er så nødvendigt, at det kommer indefra. Vi kan som dansk-muslimsk samfund ikke blive ved med at lovgive og stramme os ud af dette. Der skal komme noget den anden vej.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.