Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

»Mor siger, at gymnasiet er den bedste vej«

Mie Dalskov Pihl
Mie Dalskov Pihl

Der er desværre himmelråbende langt mellem de politiske ambitioner om at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og så virkeligheden derude blandt de unge.

Det klare og ambitiøse politiske mål er, at mindst 25 procent af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen i 2020 – og 30 procent i 2025. Men ude på erhvervsskolerne falder tilstrømningen år for år.

De unge strømmer til gymnasiet. Måltal og politisk vilje er en god ting, men gør det ikke alene. Hvis vi skal have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, skal vi blive bedre til at forstå de unges uddannelsesvalg. Hvilke overvejelser går de med? Hvor søger de råd og vejledning? Og hvordan oplever de at skulle vælge ungdomsuddannelse?

Hvad mor siger...

Den nyligt offentliggjorte rapport »Uddannelsesvalg i 8. klasse« fra Danmarks Evalueringsinstitut »EVA« er et fantastisk bidrag til at forstå de tanker, de unge går med, og hvad der påvirker deres uddannelsesvalg. »Mor siger…« lader til at være en vigtig forklaring på, hvorfor så mange unge går mod gymnasiet.

Den primære kilde til råd og refleksioner om uddannelsesvalget for unge i 8. klasse er nemlig familien. Mor og far påvirker de unge både direkte og indirekte gennem mere eller mindre udtalte forventninger og ved at være inspiration for de unge. Selv om forældre måske ikke direkte udtrykker en forventning om gymnasiet, kan det alligevel ligge i kortene over samtalerne ved middagsbordet.

Familien betyder meget mere for de unges overvejelser om ungdomsuddannelser end venner, lærere og UU-vejlederen. Mens skolen og uddannelsesvejlederne primært ses som nogen, der kan svare på faktuelle spørgsmål om adgangskrav mv., så er familien centrum for de unges interesseafklaring og valgproces. Hele 72 pct. af de unge i undersøgelsen svarer, at deres forældre i høj grad eller nogen grad har haft betydning for deres valg af ungdomsuddannelse.

I takt med, at vi i stigende grad bosætter os i områder, hvor naboerne har samme uddannelse og indkomst som vi selv, bliver den erfaring, de unge har at trække på i forhold til arbejdslivet og forskellige typer uddannelse, mere begrænset. Det gør, at de unge kan have svært ved at sætte billeder på andre veje end den, forældrene har valgt eller ønsker for den unge.

Derudover er arbejdsmarkedet i dag noget andet, end da mor og far skulle vælge uddannelse. Det er selvfølgelig godt, at forældre hjælper deres børn, når de er i tvivl om et så stort valg som uddannelse. Men ved at lade forældrene være den primære arena for uddannelsesvejledning løber vi som samfund en risiko for, at de unge ikke bliver tilstrækkeligt udfordret på deres tanker og ideer, og at vejledningen i for høj grad kommer til at basere sig på forældrenes mavefornemmelser og fordomme.

De unge behøver viden og vejledning

Det er vigtigt, at eleverne i udskolingen bliver præsenteret for de muligheder, der ligger i de forskellige uddannelser i dag.

Når man vælger en faglært uddannelse, så giver det erhvervskompetence fra dag ét. Erhvervsuddannelserne giver et stærkt afsæt på arbejdsmarkedet med høj jobsikkerhed og en løn, der matcher lønnen for personer med korte og mellemlange videregående uddannelser. Nogle faglærte tjener endda lige så godt som den typiske akademiker, og man kan læse videre, selvom man vælger en erhvervsuddannelse. Mon far og mor er klar over det?

Næsten hver anden af de unge i EVAs undersøgelse oplever, at det er et stort pres at skulle vælge uddannelse, og hver fjerde angiver, at han eller hun ikke har fået den nødvendige hjælp.

De unge, der føler, at de ikke har fået tilstrækkelig hjælp, savner især mere viden om forskellige uddannelser og mere viden om forskellige job.

Desværre har man fra politisk hold skåret kraftigt ned på uddannelsesvejledningen i folkeskolen. I dag er det kun den femtedel af eleverne, der vurderes ikke-uddannelsesparate, der kan få individuel vejledning. Flertallet må nøjes med kollektiv vejledning eller bruge internettet. Eller mor og far selvfølgelig.

Det er en stor misforståelse, at kun fagligt svage elever har brug for uddannelsesvejledning. At vælge den rigtige uddannelse er ikke et spørgsmål om karakterer. Det handler om at vide, hvad man har af muligheder, og hvad man gerne vil – og blive udfordret på sine tanker og fordomme.

Hvis vi skal have flere unge på erhvervsuddannelserne, er der nogle unge, der skal vælge gymnasiet fra. Og det bliver svært, hvis de unge ikke får tilstrækkelig information om, hvilke uddannelsestilbud, der er i dagens samfund – og hvilke muligheder, de forskellige uddannelser åbner for.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.