Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Monarkiet er en stabiliserende ramme om dansk kernekultur

Foto Keld Navntoft & Thomas Lekfeldt
Foto Keld Navntoft & Thomas Lekfeldt

For øjeblikket løber DR-dramaserien »Historien om Danmark« over skærmen. Det er en fascinerende skildring af det danske samfunds opståen og udvikling og et vidnesbyrd om det danske samfunds kompleksitet. Det giver derfor ingen mening alene at observere Danmark anno 2017, hvis man ønsker at forstå dansk kultur og historie.

Danmark er resultatet af denne kontinuerlige udvikling beroende på det bestående. Historien har givet os et sprog, en kultur og en forståelse af det at være dansk, som gør, at vi på trods af eksempelvis politiske forskelle kan føre en meningsfuld samtale.

Det må ikke regnes for en selvfølgelighed. Det er her, at den liberale og socialistiske verdensanskuelse slår fejl i en nærmest religiøs tro på universelle værdier. Det er en fejlslutning at definere mennesket som et fysisk objekt, der uden videre kan løsrives fra dets kultur.

Normer og traditioner er dermed fundamentet for den konkrete virkelighed, vi lever i. Ikke sjældent præsenteres man for udsagn om, at monarkiet er en udemokratisk institution. Ja, og hvad så?! Det er et historieløst udgangspunkt, der er forblændet af et nutidigt perspektiv. Det er i denne sammenhæng ikke særlig interessant, hvad vi hver især måtte mene om monarkiet, men derimod anerkendelsen af den historie, som på godt og på ondt har skabt Danmark.

Monarkiet går meget længere tilbage end Grundlovens indførelse i 1849. Det er en lang historie, som også indbefatter en tid, der var før demokratiet, men som er væsentlig for os i dag. Og som ikke mindst er med til at definere Danmark. Det danske monarki er symbolet på, at vi vedkender os vores historie, hvilket er med til at skabe kontinuitet, stabilitet og rodfæste i en global verden. Det er værdifuldt.

Monarkiet er på linje med nationalstaten en stabiliserende ramme om den kernekultur, som forener os og gør os til danske. Monarken er ikke demokratisk valgt, men er indlejret i vores demokratiske system. Når Dronningen på forbilledlig vis beskriver, at man ikke nødvendigvis bliver dansk af at komme til Danmark, så er det apolitisk. Hun forholder sig ikke til normative eller fordelingspolitiske aspekter, men blot det faktum, at danskere nu engang har rod i kristendom.

Monarkens fornemste opgave er at balancere funktionen som statsoverhoved, være ophøjet og samtidig være folkelighed. En svær kunst, som vores dronning besidder til perfektion. Kongehuset skaber sammenhæng på tværs af geografiske, sociale og politiske konfliktlinjer. Vi er enormt privilegeret ved at være beriget med vores kongehus.

Monarkiet skaber mere end nogen anden samfundsinstitution samhørighed og kulturel identitet. Noget vi kan spejle os i, og som er større end os selv. Det kan med fordel minde os politikere om, at vi blot er en parentes i danmarkshistorien, som er mere og større end det politiske system. En ydmyghed, der kan tjene demokratiet og det danske folk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.