Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Moderate muslimer bliver ofre for den kreative klasses »rigtige holdninger«

Lars Aslan Rasmussen
Lars Aslan Rasmussen

Som barn af en dansk mor og en kurdisk far husker jeg tydeligt debatten fra min gymnasietid på Nørrebro om, hvorvidt der skulle være et bederum eller ej.

Dengang fyldte religion ikke nær så meget, som det gør nu, men der var alligevel en lille gruppe elever med muslimsk baggrund, der virkelig ønskede, at skolen fik et bederum. Jeg kan huske, at jeg tænkte »åh nej, nu bliver det for alvor muligt at udøve social kontrol med os, der havde forældre med muslimsk baggrund.« Vi skulle nu hver eneste skoledag forholde os til islam. »Hvorfor kom vi ikke i bederummet?« »Hvor meget kom vi der?« »Hvordan bad vi?«

De kræfter, der dengang var fortalere for religiøse særhensyn, er de samme, som ønsker det nu, en uskøn blanding af islamister og velstillede danskere i den kreative klasse med deres på det tørre. De mærker ikke selv problemerne med mere religion i det offentlige rum, for dem og deres børn lever i hvide parallelsamfund, hvor folk har de »rigtige holdninger«, og hvor de har udliciteret integrationsopgaven til de dårligst stillede.

Men hver gang, der debatteres religiøse særhensyn i Danmark, er det altid på en forkert præmis. Tosserne på den yderste højrefløj mener, at ethvert hensyn betyder, at islam overtager Danmark, hvilket jo er decideret dumt og løgnagtigt, eftersom landets muslimske befolkning langt fra er en homogen gruppe og i den grad stadig er et relativt lille mindretal. På den anden side står multikulturalisterne, som mener, at religiøse særhensyn fremmer mangfoldigheden.

Begge dele er forkert. For ofrene bliver hver gang de mange danske muslimer, der gerne vil være en del af samfundet, og som bliver stadig mere og mere presset af en stigende islamisk vækkelse.

Når man kønsopdeler svømmehaller, ja, så bliver ofrene de piger med muslimsk baggrund, der i dag gerne må bade på blandede hold eller må være i svømme- hallen, mens der er drenge. I det øjeblik, svømmehallen og undervisningen bliver opdelt, vil de mest konservative muslimer stille spørgsmålstegn ved, hvorfor de ikke vælger et kønsopdelt svømmehold, nu, da muligheden er der.

På samme måde er det tilfældet med bederum på offentlige institutioner. Eller når mange i den kreative klasse under ledelse af friskoleforeningen med næb og klør forsvarer selv de mest ortodokse islamiske friskoler med henvisning til, at det handler om mangfoldighed, ja, så har de tydeligvis ikke fattet, hvad det betyder. Det har intet med mangfoldighed at gøre at isolere sine børn fra resten af samfundet ved at sætte dem i skole med folk, der udelukkende har samme tro som dem selv.

Det er let at tale om at være åben og tolerant og give efter for islamistiske krav, når det ikke går ud over én selv. Det rammer nemlig udelukkende den gruppe af mennesker med anden etnisk baggrund, der gerne vil være en del af vores samfund.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.