Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kurrilds

Mistillid til eliten

»Tillid er ikke noget, man har krav på, men noget, man gør sig fortjent til.«

Peter Kurrild-Klitgaard.
Peter Kurrild-Klitgaard.

Danskernes nej ved EU-folkeafstemningen i torsdags blev straks til et spørgsmål om »hvorfor?« – på en måde som man næppe havde set, hvis et flertal havde stemt modsat.

Men siden torsdag har man fra snart sagt alle sider spekuleret i, hvad der mon motiverede nej-vælgerne, snarere end at tage det åbenlyse for givet: At den brogede flok simpelthen var modstandere af yderligere suverænitetsafgivelse. Det er den simpleste og mest intuitive forklaring – og i hvert fald én, der er mindst lige så meget faktuelt belæg for som at affærdige nej-vælgerne som »bindegale«, »klaphatte« og »uvidende« folk, der gik pædofiles, våbenhandleres og menneskesmugleres ærinder. For nu blot at holde sig til nogle af de udsagn, som fremtrædende politikere er kommet med.

Nogle var også hurtige til at udlægge nej’et som en sejr for »yderfløjene«, fordi det var Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der anbefalede det. Den udlægning giver bare ikke megen mening – med mindre man definerer et flertal af befolkningen som synonymt med »yderfløjene«, hvilket i sig selv ville være paradoksalt. Man glemmer i så fald også, at fire af ni partier (LA, SF, S, og Alternativet) havde lige omkring 50 pct. af deres vælgere bag et nej, mens to (DF og Enhedslisten) havde flere. Kun ét lille parti (Radikale) havde færre end en tredjedel af deres vælgere, der stemte imod. På den måde var udfaldet i den grad både bredt og folkeligt.

Alligevel er det nok ikke helt ved siden af at kæde afstemningens udfald sammen med en stigende mistillid til den politiske mainstream-elite i almindelighed og politikerne i særdeleshed.

Kun ti dage før folkeafstemningen kunne Radius i firmaets årlige meningsmåling om, hvilke faggrupper danskerne har størst/mindst tillid til, endnu engang kåre politikerne som de mindst troværdige – lavere end ejendomsmæglere, bilforhandlere og journalister. Det bemærkelsesværdige denne gang var, at tilliden til politikerne ligger på det laveste niveau siden målingerne begyndte i 2008.

Den tilvalgsordning – som et bredt og magtfuldt udsnit af den politiske elite støttede – ville flytte magt væk fra vælgerne (ved folkeafstemninger) og til politikerne, i regering og i Europaudvalget. Samtidig ville man åbne for, at sidstnævnte kunne overflytte magt til det transnationale EU-samarbejde, hvor der nok er megen magtdeling, men hvor afstanden mellem regerende og regerede er af astronomiske proportioner.

Ingeniørerne bag folkeafstemningen – som selv fastsatte både afstemningstema og –tidspunkt – er de samme partier, der ved stort set hver dansk EU-afstemning har skitseret et nær-Ragnarok, hvis vælgerne stemte nej. Hvorefter de nej’er, der har været, alene har udløst præcis de pragmatiske løsninger, der blev kaldt umulige. Indtil politikerne – som nu – selv har villet afskaffe dem igen.

Læg dertil, at EU af mange danske vælgere opfattes som voksende ind på områder, hvor man har lidt eller intet at gøre, altimens euro-samarbejdet er i en mangeårig krise, og man står med en akut migrationskrise, som man synes ude af stand til at håndtere på en måde, der både er effektiv og acceptabel.

Så hvis vælgerne har større tillid til sig selv og dem, de i øvrigt er politisk enige med, end de har til de politikere, der gav dem et svært acceptabelt take-it-or-leave-it-tilbud, var det i grunden ganske rationelt at stemme nej.

Hvis den diagnose er bare lidt rigtig, er det ikke nej-vælgerne, der har et problem, men de danske politikere, som har adskillige – også på længere sigt. Tillid er ikke noget, man har krav på, men noget, man gør sig fortjent til.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.