Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Militær modstand 9. april 1940

Jørgen Ørstrøm Møller, Fhv. departementschef i Udenrigsministeriet
Jørgen Ørstrøm Møller, Fhv. departementschef i Udenrigsministeriet

Det er klart belyst, at et troværdigt dansk militær forud for 9. april 1940 kunne have forhindret en tysk besættelse af Danmark som led i planerne om at skaffe den tyske krigsmarine baser i Norge.

Felttogsplanen havde som forudsætning, at Aalborg Flyveplads blev erobret hurtigt, endog meget hurtigt, formentlig samme dag. I modsat fald ville det ikke være muligt at opretholde kontakt og forsyninger til de tyske tropper i Norge, eftersom den britiske flåde blokerede for søvejen.

Debatten om, hvorvidt Danmark kunne forsvares, er således uinteressant. Det afgørende for Tyskland var ikke, hvor lang tid det ville tage at nedkæmpe det danske militær. Spørgsmålet var, hvor lang tid det ville tage at sætte sig i besiddelse af Aalborg Flyveplads.

Studier om opløbet til 9. april, herunder ikke mindst Michael Clemmesens værker, fremdrager to afgørende forhold omkring dette spil. For det første drog Tysklands militære analytikere den lære af sidste del af Første Verdenskrig, at Tyskland under en ny krig burde føre krydserkrig (dvs. gennem krigsskibe forstyrre adgangen til britiske havne), og baser i Norge var en forudsætning herfor. Tyske militære tidsskrifter indeholdt i mellemkrigstiden artikler herom, som var kendt af det danske militær, der herefter kunne – og også gjorde det – erkende betydningen af Aalborg Flyveplads.

For det andet var der ikke særlig entusiasme i den tyske militære og politiske ledelse om operationen. Alene flådeledelsen pressede på. Hærledelsen var nærmest imod, eftersom det krævede tropper, som skulle tages fra Vestfronten, og den tyske hærledelse var i foråret 1940 urolig over den franske hærs styrke.

Det senere forløb med Frankrigs fald kom lige så overraskende for de tyske generaler som for den franske hærledelse. Hitler var ikke interesseret i søkrig, men lod sig trække med til operationen ikke mindst under indtryk af den britiske aktion 16. februar 1940, hvor en britisk destroyer gik ind i norsk territorialfarvand for at befri britiske søfolk på handelsskibet »Altmark«. De var fanget af det tyske lommeslagskib »Graf Spee« under operationer mod britiske handelsskibe i de sidste måneder af 1939 og sendt over på »Altmark«, der prøvede at liste sig igennem til Tyskland.

Det korte af det lange er således, at et troværdigt dansk forsvar med udsigt til at holde Aalborg Flyveplads i 24 timer formentlig ville have ført til, at besættelsen af Norge og Danmark 9. april ikke havde fundet sted. Risikoen ville have været for stor til at overvinde hærledelsens skepsis og Hitlers kølighed.

Debatten om formålet med et militært forsvar er aktuelt i forbindelse med den optrappede situation i Østersøområdet – og muligvis Arktis – hvor en analyse af den militære trussel mod Danmark bør hvile på en korrekt læsning af den formodede fjendes hensigter, ikke ønsketænkning eller strudseteknik med at stikke hovedet i jorden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.