Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

»Michael Laudrup skal vi være stolte af. Han er en fornem ambassadør for Danmark«

Tidl. bykonge og formand for Farum Boldklub Peter Brixtofte forsvarer Michael Laudrup efter radioværten Torben Stenos angreb.
Tidl. bykonge og formand for Farum Boldklub Peter Brixtofte forsvarer Michael Laudrup efter radioværten Torben Stenos angreb.

Lørdag 9. april skriver en Torben Steno et rædselsfuldt indlæg om Michael Laudrup, der kun udstiller Torben Stenos totale uvidenhed og mangel på klasse.

Jakob Kvist har skrevet en bog om Michael Laudrup, der hedder "Ambassadøren". Det får Torben Steno til at kalde Michael Laudrup for en depraveret ambassadør med dårlig moral, der ikke gør noget for andre og tillige er en fiasko som træner. Og så bebrejdes han, at han har været træner for en klub i Qatar og som følge herunder skulle miste sit danske borgerskab.

Lad mig i modsætning til Torben Steno holde mig til fakta.

Allerførst kan jeg berette, at Michael Laudrup i årevis har udført et enestående arbejde for kræftsyge børn, også i hans storhedstid i Spanien. Det har hans beskedenhed forbudt ham at skilte med, ligesom han heller ikke skilter med andre velgørende aktiviteter.

Tidl. formand for Farum Boldklub, Peter Brixtofte, forsvarer Michael Laudrup efter radioværten Torben Stenos angreb.
Tidl. formand for Farum Boldklub, Peter Brixtofte, forsvarer Michael Laudrup efter radioværten Torben Stenos angreb.

I sin tid som træner i Brøndby vandt han pokalen først og siden the double i 2005. Brøndby har ikke vundet et eneste mesterskab efter Michael Laudrup.  Han bragte Getafe i den spanske pokalfinale – deres bedste resultat nogensinde. Han reddede Mallorca fra nedrykning trods kæmpe økonomiske problemer i klubben. Han vandt pokalfinalen med Swansea – deres eneste trofæ nogensinde. Og sidst vandt han mesterskab og pokalen med Lekhwyia i Qatar. Han var også en strålende assistenttræner for Morten Olsens landshold.

Når man rejser i udlandet og siger Danmark, er der mange, det ikke siger noget. Men når man siger Michael Laudrup, er de med. Han vandt også med Juventus det italienske mesterskab, fem mesterskaber i Spanien med Barcelona (4) og Real Madrid (1). Han vandt Champions League og det hollandske mesterskab med Ajax. Han spillede 106 landskampe og scorede 37 mål og lagde op til hundreder af mål.

Michael Laudrup skal vi være stolte af. Han er en fornem ambassadør for Danmark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.