Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Merkels år

Det mest sandsynlige er, at kansler Merkel vil ty til en klassiker i tysk Europapolitik, nemlig et Europa i flere hastigheder. Hvis ikke alle i Europa vil være med, ja, så må man starte i en mindre kreds, hvor fri bevægelighed kun kommer til at gælde for de lande, som også deltager i omfordeling af flygtninge. 2016 bliver ikke alene et skæbneår for Merkel, men også for hele den europæiske konstruktion.

Lykke Friis: »Efter flygtningekatastrofen og kansler Merkels (over)optimistiske »wir schaffen es«-melding fik piben mildest talt en anden lyd. Pludselig var tysk og international presse fyldt med kuprygter og Merkels politiske dødsdom. Da Merkel trådte ned af talerstolen efter partikongressen 14. december i Karlsruhe, var billedet imidlertid igen vendt.«
Lykke Friis: »Efter flygtningekatastrofen og kansler Merkels (over)optimistiske »wir schaffen es«-melding fik piben mildest talt en anden lyd. Pludselig var tysk og international presse fyldt med kuprygter og Merkels politiske dødsdom. Da Merkel trådte ned af talerstolen efter partikongressen 14. december i Karlsruhe, var billedet imidlertid igen vendt.«

Et tysk udtryk lyder »Totgesagte leben länger« – altså at de, der er erklæret døde, lever længere. Og det passer i høj grad på kansler Merkels dramatiske 2015. Frem til sommeren fremstod hun som evighedskansleren, der var sikker på genvalg i 2017. Ja, hun var så overlegen, at en socialdemokratisk ministerpræsident kom for skade at sige højt, hvad mange tænkte: Socialdemokratiet kan lige så godt lade være med at stille med en kanslerkandidat. Efter flygtningekatastrofen og kanslerens (over)optimistiske »wir schaffen es«-melding fik piben mildest talt en anden lyd. Pludselig var tysk og international presse fyldt med kuprygter og Merkels politiske dødsdom.

Da Merkel trådte ned af talerstolen efter partikongressen 14. december i Karlsruhe, var billedet imidlertid igen vendt. Kansleren satte nærmest ny rekord i stående ovationer, og ugeavisen Die Zeit leverede følgende overskrift »Merkel forever«. Ikke alene havde hun vist, at partiet efter ti år stadig bakker hende massivt op. Socialdemokratiets formand Gabriel havde et par dage forinden opnået et historisk dårligt genvalg som formand. Og hvad der måske var vigtigst af alt: med sin tale har Merkel fået indskrevet det udskældte »wir schaffen es« i sit partis kanon – helt på linje med Konrad Adenauers »vi vælger friheden«, Ludwig Erhards »velstand til alle« og Helmut Kohls »blomsterende landskaber«. Ligesom det tog årtier at sætte handling bag disse slogans, vil det også tage lang tid, før Tyskland og Europa har »klaret« flygtningeudfordringen. Men med sin politik har kansleren angivet retningen – flygtningekatastrofen kan kun håndteres i fællesskab i Europa, og vel at mærke uden at give køb på hverken konventioner eller retsstatens grundprincipper.

Netop det klare fokus på Europa er imidlertid også kanslerens akilleshæl i 2016. I modsætning til maratonen om den græske gældskrise har flygtningediskussionen hidtil snarere givet anskuelighedsundervisning i tysk afmagt. Mange lande har mere eller mindre åbent anklaget Merkel for at have forværret flygtningekrisen, og en stribe lande nægter at deltage i en omfordelingsmodel af flygtninge.

Set i det lys er det alt andet end urealistisk, at Merkel i løbet af foråret igen kommer under pres. For hvad gør hun, hvis antallet af flygtninge alligevel bliver ved med at stige og langt-fra lever op til Karlsruhe-erklæringens mål om at »reducere antallet mærkbart«? Første test kommer 13. marts, hvor der afholdes hele tre delstatsvalg i Baden-Württemberg, Rheinland-Pfalz og Sachsen-Anhalt.

Efter den massive opbakning i Karlsruhe er det ikke videre sandsynligt, at nogen i partiet vil have mod på at vælte kansleren. Ej heller forekommer det særligt sandsynligt, at kansleren pludselig vil erstatte den europæiske vej med drastiske nationale løsninger. Det mest sandsynlige er derfor, at kansleren vil ty til en klassiker i tysk Europapolitik, nemlig Europa i flere hastigheder. Hvis ikke alle i Europa vil være med, ja, så må man starte i en mindre kreds. Både op til og efter Karlsruhe har luften været tyk af rygter om et såkaldt »mini-Schengen«, hvor fri bevægelighed kun kommer til at gælde for de lande, som også deltager i omfordeling af flygtninge og på sigt en fælles grænse og kystvagt. Set i det lys er der ingen tvivl om, at 2016 ikke alene bliver et skæbneår for Merkel, men også for hele den europæiske konstruktion.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.