Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mere end rigeligt

Nyvalgte medlemmer af Folketinget. Her Henrik Dahl (Liberal Alliance).
Nyvalgte medlemmer af Folketinget. Her Henrik Dahl (Liberal Alliance).

Af Henrik Dahl

sociolog, forfatter og MF (LA)

En af de påstande, jeg oftest hører, er den påstand, at den ene eller den anden gren af den offentlige sektor burde tilføres flere penge.

Betragtet i ren isolation, kan jeg selvfølgelig godt forstå ønsket. Flere penge er altid en rar ting. Hvem ønsker sig dog ikke det?

Men på den anden side: hvorfor i alverden kan man dog ikke holde hus med de midler, der allerede findes i systemet? Det er altså ikke bagateller, vi taler om.

Da jeg sammen med 89 kolleger stemte for finansloven for 2016, var jeg i princippet med til at skrive en check på – i meget runde tal – et tusinde og et hundrede milliarder kroner. Eller skrevet med cifre: På omkring 1.100.000.000.000 kroner.

Det svarer til værdien af omtrent halvdelen af alle de varer og alle de tjenesteydelser, der bliver frembragt i Danmark i den samme periode.

Derfor er mit meget undrende og ganske oprigtige spørgsmål: Kære mennesker, der forvalter den check, jeg har været med til at skrive: Hvad pokker gør I ved alle de penge? Hvorfor i alverdens riger og lande kan I ikke holde hus med et tusinde og et hundrede milliarder kroner?

Og hvis jeg skal være helt ærlig: Der kommer nok ikke så mange flere penge. For det, kyndige mennesker orienterer mig om, er, at vi ikke kan sætte skatterne op. Vi kan godt prøve. Men hvis vi gjorde, ville modreaktionen i form af grænsehandel, sort arbejde, skattetænkning og almindelig arbejdsvægring blive så stor, at der i sidste ende ikke ville komme noget særligt ud af det.

 

Når vi fra Folketingets side bevilger en så ufattelig sum af penge, og den på den anden side ikke rækker, er kun én konklusion mulig: Vi bruger den ufattelige sum forkert.

Andre, korrekte slutninger er ikke mulige. For det kan simpelthen ikke passe, at fem millioner og seks hundrede tusinde mennesker kan geråde i en mangelsituation, hvis de ud over de et tusinde og et hundrede milliarder, staten disponerer over, samtidig (ud fra en gennemsnitsbetragtning) har et tilsvarende beløb til disposition, som de selv har tjent.

Og hvilke kunne så være måderne, hvorpå statsapparatet bruger de enorme summer forkert?

Ikke til overførselsindkomster, vil jeg sige. Mange overførselsordninger (social sikring og sygesikring, for eksempel) nedstammer fra private forsikringsordninger – og indtil vi har løst et hav af andre og mere vigtige problemer, er der ingen grund til at se nærmere på dem.

Så der, hvor vi bruger pengene forkert, og derfor ender med at føle, at vi ikke har nok, er på de områder, hvor vi ikke ser os for, når vi køber (og derfor køber for dyrt). Det er på områder, hvor der er for lidt konkurrence, og udbyderen derfor kan sætte en sjofel pris. Det er på områder, hvor vi kaster gode penge efter dårlige (altså bliver ved med at bruge penge på indsatser, der ikke virker). Og så er det på de områder, man i en privat husholdning ville betegne som luksus.

Hvis vi – som samfund betragtet – lod være med at gøre den slags ting, ville de et tusinde og et hundrede milliarder årligt faktisk være mere end rigeligt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.