Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Menneskerettighedsdomstolen: en nyttig syndebuk

14. august skrev Bertel Haarder debatindlægget »Domme skader EU og rettighederne«. I indlægget sammenblander Haarder ikke blot to vidt forskellige internationale organisationer, han gør også gældende, at Brexit ikke »var sket, hvis dommerne i Strasbourg og Luxembourg (EU-Domstolen) havde holdt sig til reglernes bogstav frem for at drage mere vidt­rækkende konklusioner, end de ansvarlige politikere i sin tid havde forestillet sig.«

Bertel Haarder må naturligvis tro, hvad han vil. Denne ret er sikret af den europæiske menneskerettighedskonvention. Problemet med udtalelsen er, at der ikke er noget belæg for at tro, at menneskerettighedsdommerne havde nogen indflydelse på Brexit-afstemningen. Politikere har en let syndebuk i menneskerettighedsdomstolen, idet dommerne på grund af deres embede ikke har mulighed for at svare igen. Jeg tillader mig derfor at give svar på tiltale.

Indledningsvis er det nyttigt at understrege, at menneskerettighedsdomstolen ikke er en del af EU, men derimod en del af Europarådet, en international organisation etableret i 1949. Der er altså tale om to forskellige institutioner, og briterne blev ikke bedt om at tage stilling til medlemskabet af Europarådet, da de stemte om Brexit i 2016.

Der er mange teorier om, hvorfor briterne stemte for at forlade EU. Et omfattende studie fra 2017 bekræfter mange af de gængse teorier om modvilje mod indvandring, mistro mod bureaukrati og bekymringer om national suverænitet. Studiet nævner ikke menneskerettigheder.

Modvilje mod indvandring kunne naturligvis ses om en vindikation af Haarders synspunkt, men man kunne også spørge, om politikerne ikke selv er med til at skabe den underliggende frygt og forvirring? Særligt når politikere frit vælger og blander fakta, så de passer til deres argumenter.

Danmark udviser løbende personer

Faktum er, at den europæiske menneskerettighedskonvention ingen indflydelse har på indvandring. Tværtimod har domstolen gentagne gange understreget, at udlændinge ikke har en konventionssikret ret til at opholde sig i Europarådets medlemslande, heriblandt Danmark.

Udvisning af udlændinge kan i visse tilfælde give anledning til overvejelser om et overgreb mod menneskerettighederne. Det gælder, hvor der er en risiko for tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf samt i sager, hvor den udviste person har familie i Danmark. Reglerne giver dog kun sjældent anledning til problemer, og siden 2010 har Danmark udvist næsten 10.000 personer ved dom.

Som mange kritikere vælger Haarder imidlertid at fokusere på enkeltsager. Han nævner i den forbindelse en nylig afgørelse fra Højesteret, hvor mange, ifølge ham, fik et chok, da tre rumænere ikke kunne udleveres »på grund af de rumænske fængslers indretning.« Ifølge Haarder er det en »fuldstændig uholdbar situation skabt af dommere.«

Dommerne i den relevante sag fulgte imidlertid reglernes bogstav, dvs. de fulgte den danske udlændingelov, hvoraf det følger, at personer ikke må udleveres fra Danmark, hvis der er fare for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling.

Forbuddet mod tortur m.v. stammer fra den europæiske menneskerettighedskonvention, men er ikke videre defineret, og det er svært at vide, hvad de ansvarlige politikere havde forestillet sig, da de forhandlede forbuddet efter Anden Verdenskrig.

I den konkrete sag lagde Højesteret vægt på, at de udviste personer skulle sidde i en fængselscelle på to kvadratmeter. Ifølge menneskerettighedsdomstolen er der er en stærk formodning om, at indespærring i rum på mindre end tre kvadratmeter må anses som umenneskeligt, medmindre en række krav er opfyldt. Højesteret mente ikke, at disse krav var opfyldt, og stoppede derfor udleveringen.

Det er dog vigtigere at understrege, at det er en enkeltstående sag, som ikke repræsenterer et reelt problem. Der er således intet der forhindrer, at de tre rumænere bliver udvist, efter at de har afsonet deres straf. Ligesom regeringen fremover kan gøre udleveringen betinget af, at de pågældende personer garanteres en celle på mindst tre kvadratmeter.

Debat er en vigtig del af et demokrati, og menneskerettighedsdomstolen er ikke hævet over kritik. Men det er vigtigt, at kritikken er saglig, og derfor også afgørende at politikere ikke skaber en fordrejet forestilling af menneskerettighederne. Drabet på Heather Heyer i USA er en vigtig påmindelse om, hvad der kan ske, når politikere ikke værner om fundamentale demokratiske værdier.

Haarder afslutter sit indlæg med en advarsel imod at ophæve nationalstaten til fordel for universelle rettigheder. Det er en misforståelse. Menneskerettigheder kunne ikke eksistere uden nationalstaten. Samtidig er nationalstaten ikke tilstrækkelig. Som Hannah Arendt bemærkede: Hvis det overlades til den enkelte stat at beskytte sine borgere, risikerer man bare, at de tænder for gassen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.