Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Menneskerettigheder er ikke gået af mode – endnu

Gronemann
Gronemann

Det er blevet in at ville kaste menneskerettighederne, EU og resten af det internationale fællesskab på bålet. I slipstrømmen på ukontrolleret indvandring og en globaliserings-Godzilla, der truer lønmodtagernes parcel-idyl, er de internationale pagter ved at miste den aura af hellighed, der beskyttede dem i 1990erne.

På det yderste højre foreslår Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti udtrædelse af en række konventioner, mens Pelle Dragsted og resten af Enhedslisten på det yderste venstre er klar til at brænde hele EU-projektet ned til grunden.

Jeg hører selv til blandt den nye vækkelse til venstre for midten, der kræver et serviceeftersyn af flygtningekonventionen. Jeg er ikke folkeretsjurist og kender ikke den tekniske lingo, men jeg er overbevist om, at det er nødvendigt med en eller anden form for national kontrol med grænserne, hvis konventionen skal overleve.

Det betyder ikke, at jeg er klar til at surfe på den bølge af anti-internationalisme, der i øjeblikket skyller hen over Vesten. Menneskerettighederne bør efter min mening forblive en hjørnesten i vores verdensorden. Før Pernille Vermund kalder mig en elitær superhumanist, vil jeg indvende, at min glæde ved folkeret ikke kun handler om druknende, syriske børn, men også udspringer af min kærlighed til Danmark. De internationale institutioner er en uperfekt blanding af tvivlsomme kompromiser, men i en verden uden dem, er det hvert land for sig – med protektionisme, afmontering af handelsaftaler og krig til følge.

Hvem vil mon sejre i den verden? Hvem har de bedste kort på hånden, hvis der ikke er noget Europa-Parlament til at give små lande en plads ved voksenbordet? Hvem vil det gavne, hvis national suverænitet udelukkende bliver garanteret for enden af et geværløb?

Næppe vort hyggelige hjørne af jordkloden, med sine 5,6 millioner indbyggere og sin stående hær på 12.000 mand. Er Pernille Vermund en sand patriot, bør hun genoverveje sin foragt for internationale institutioner, fordi små lande med veludviklede, diplomatiske muskler får mere ud af dem end stærkere lande, der sagtens kunne trives der, hvor den stærke gør, hvad han vil, og den svage lider, hvad han må.

På venstrefløjen bør Pelle Dragsted spørge sig selv, hvilken dystopisk Leviathan, der mon vil rejse sig fra EUs aske, hvis han og hans ligesindede får held til at omstyrte Unionen.

Resten af os bør søge ly ved den politiske midte og støtte et pres på Tyskland og Frankrig i håbet om, at det går op for dem, at den europæiske orden risikerer at lide sit endeligt, hvis nationalstaternes manglende kontrol med egne grænser fortsat ignoreres.

Troen på, at Danmark kan gå enegang uden disse europæiske titaner, er et luftkastel. At forlade Unionen og vores internationale forpligtelser gør os ikke mindre afhængige af de store lande. Det reducerer blot vores nærhed til politiske allierede, hvis beskyttelse og økonomi, vi er afhængige af uanset hvad.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.