Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Men hvilken liberalisme?

Peter Nedergaard.
Peter Nedergaard.

De fleste tænksomme mennesker er klar over, at verden trænger til liberalisme, hvis den skal gå fremad. Kun enkelte på yderfløjene bilder sig ind, at vi kan bevare for eksempel det danske velfærdssamfund, hvis vi ikke reformerer det. Som alle andre samfundskonstruktioner ligner velfærdssamfund et slot af sand og ikke et slot af granit. Liberaliseres der ikke, undermineres det.

Liberalisme er imidlertid ikke en entydig størrelse. Der findes forskellige skoler, hvoraf nogle er betydeligt mere hensigtsmæssige end andre. Jeg vil skelne mellem socialliberalisme, lassez-faireliberalisme og ordoliberalisme.

Socialliberalismen med rødder hos bl.a. John Stuart Mill anerkender behovet for et velfungerende marked, hvis samfundet skal tilvejebringe tilstrækkeligt med velstand til den brede befolkning. Staten skal imidlertid sørge for at skaffe et sikkerhedsnet, markedskræfterne skal blødgøres, og konjunkturerne skal afbødes. Keynesianismen opfattes derfor ofte som en økonomisk-teoretisk version af socialliberalismen. Problemet med socialliberalisme og keynesianismen er imidlertid, at der ingen grænser sættes for statens indgriben. Staten kan vokse og vokse uden at det møder principiel teoretisk modstand, fordi der ingen forståelse er i socialiberalismen for dette vokseværks politiske rødder.

Laissez-faireliberalismen er socialliberalismens absolutte modsætning. Statens rolle skal minimeres. Markedet skal gives frie tøjler, fordi markedet skaber velstand, mens staten nedbryder velstand. Laissez-faireliberalismen forbindes ofte med et navn som Friedrich Hayek, som netop argumenterede for, at der skabes en spontan orden, som dybest set ville gavne alle, hvis man overlod markedet til sig selv. Det er imidlertid langt fra altid, at det er gået som foreskrevet og håbet af laisez-faireliberalisterne. Et af de mest spektakulære eksempler på, at laissez-faireliberalisterne tager fejl, fik man, da rådgivere med rod i denne filosofi rådgav de russiske ledere angående overgangen fra kommunistisk planøkonomi og til en liberal markedsøkonomi. Laissez-faire blev her ensbetydende med oligarkernes »store tyveri« og massiv social armod, som banede vejen for Putins autoritære styre.

DER ER IMIDLERTID også en tredje liberal vej, som ikke er så velkendt, men som burde være det, fordi det er den, som vi i stadigt stigende omfang tyr til i Europa. Den kaldes ordoliberalismen, er af tysk rod og forbindes med Walter Eucken og den såkaldte Freiburgskole, som dannede det ideologisk-teoretiske grundlag for den tyske forbundsrepublik. De ordoliberale lægger vægt på, at en stærk stat skal sikre stabilitet og forudsigelighed for borgere og virksomheder. Men statens rolle skal være afgrænset af nogle på forhånd fastslåede principper. Hertil kræves centralbanker og domstole helt fri af politisk indflydelse. En skrap konkurrencelovgivning skal endvidere ifølge de ordoliberale sikre, at prismekanismen virker, og karteller og monopoler forhindres i at opstå. EU er, når det fungerer bedst, på lange strækninger skåret over den ordoliberale læst.

Hegel havde en forestilling om, at udviklingen foregår efter skemaet test-antitese-syntese. Den sidste – syntesen- indeholder det gode i begge de foregående ideer, men på et højere niveau. Er det ikke ordoliberalismen?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.