Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Mediernes nyhedskriterier favoriserer visse partier

»Hvis medierne skal foretage en selvransagelse bør den ikke handle om den påstående venstreorienterede skævvridning i mediedækningen, som journalistikforskningen trods gentagne, systematiske undersøgelser ikke har kunnet påvise. I stedet burde selvransagningen handle om, hvorvidt mediernes nyhedskriterier favoriserer nogle partier på bekostning af andre ved at give disse lettere adgang til mediedækning.«

Der har i den senere tid – igen, igen – været en række indlæg i danske medier, som hævder, at mediedækningen har venstreorienteret slagside. Det findes der intet forskningsmæssigt belæg for.

Derimod tyder flere videnskabelige undersøgelser på, at mediedækningen påvirker vælgeropslutningen bag ikke-konventionelle højrefløjspartier, som i særlig grad hævdes at få med grovfilen af mainstream-medierne, positivt.

Lad mig her give et enkelt eksempel. To belgiske kolleger har undersøgt sammenhængen mellem mediedækningen af det stærkt indvandrerkritiske parti Vlaams Blok og partiets vælgertilslutning. De baserer deres undersøgelse på to teorier.

Den første teori handler om emneejerskab. Den går ud på, at politiske partier har en række emner, som de argumenterer for er de væsentligste at få sat fokus på, og at netop de har en politisk løsning på disse. I den analyserede periode havde Vlaams Blok eksklusivt ejerskab over to emner: kriminalitet og indvandring.

Den anden teori kaldes på engelsk »priming«, dvs. at grundmale. Hermed forstås, at en væsentlig del af den politiske proces består i hen over tid at påvirke vælgernes opfattelse af, hvad der er de vigtigste emner, man skal bedømme de politiske partiers præstationer på. Er det, vi finder vigtigst, når vi ved et valg sætter vores kryds i stemmeboksen, arbejdsløshed, sundhed, forsvaret eller indvandringen? Og når vi så har bestemt os for, hvilke problemer der er de vigtigste at få gjort noget ved, hvem mener vi så har de bedste løsninger på disse?

Medier hjælper til med priming

De politiske partier forsøger kontinuerligt at »prime« vælgerne til at mene, at de problemer, som netop de har løsningen på, er de vigtigste i den nuværende politiske situation. Denne »priming« foregår selvsagt i betydeligt omfang i medierne, som er det vigtigste kommunikationsled mellem politikerne og befolkningen.

Mine belgiske kolleger gennemgik mediedækningen i perioden 1991-2000. Den viste, at der i denne periode var kommet en øget dækning af indvandring og kriminalitet, som var de to emner, Vlaams Blok havde eksklusivt ejerskab over.

Når forskerne sammenholdt den øgede mediedækning af indvandring og kriminalitet med Vlaams Bloks placering i meningsmålingerne 12 måneder senere (dvs. den tid, man må forvente der går, inden »primingen« er slået igennem i vælgerpræferencerne), var der en ganske signifikant sammenhæng.

Med andre ord: Ved i betydeligt omfang at sætte fokus på de to politiske emner, som Vlaams Blok havde eksklusivt ejerskab over, havde medierne med stor sandsynlighed været med til at »prime« disse emner som vigtige hos mange vælgere, og disse vælgere har ydermere ment, at Vlaams Blok var det parti, som havde den mest effektive løsning på problemerne, hvorfor de valgte at give partiet deres stemme.

Andre forskningsresultater tyder på det samme: Selv om ikke-mainstream-partier ofte fremstiller sig selv som repræsenterende »folket« mod »eliten« og hævder, at de får en skævvredet, negativ dækning i de etablerede elite-medier, så er medierne ved i betydeligt omfang at fokusere på de problemer, som netop disse partier fremstiller som vigtige, med til at sikre dem vælgermæssig succes.

Selvransagelse hos medierne

Man skal i den forbindelse have in mente, at de fleste nye, uortodokse og som regel indvandrerkritiske partier er uhyre dygtige kommunikatører. De kender ned i mindste deltalje de journalistiske logikker og arbejdsprocesser og ved derfor præcist, hvordan deres budskaber skal vinkles og deres (selv-)iscenesættelse fremføres, så de får maksimal mediedækning.

Kendte udenlandske eksempler er hollandske Geert Wilders og britiske Nigel Farage. Herhjemme formår politikere fra Dansk Folkeparti kontinuerligt at formulere sig på kanten af det »acceptable«, hvilket netop giver deres budskab den sensation og det konfliktpotentiale, der gør, at journalister ikke kan andet end dække budskabet, da det helt og aldeles flugter med de nyhedskriterier, som journalisterne benytter til at sortere blandt informationerne i nyhedsstrømmen.

Hvis medierne skal foretage en selvransagelse som foreslået af Henrik Day Poulsen i et indlæg her i avisen 25. januar, bør den ikke handle om den påstående venstreorienterede skævvridning i mediedækningen, som journalistikforskningen trods gentagne, systematiske undersøgelser ikke har kunnet påvise. I stedet burde selvransagningen handle om, hvorvidt mediernes nyhedskriterier favoriserer nogle partier på bekostning af andre ved at give disse lettere adgang til mediedækning. Eksempelvis om politiske partier og bevægelser, som ikke ønsker at påtage sig et regeringsansvar, i højere grad end regeringsbærende partier kan indtage spektakulære standpunkter og foretage (selv-)iscenesættelser, som resulterer i mediedækning. Hvis det er tilfældet, kunne det måske være en idé, at medierne tager nyhedskriterierne op til revision.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.