Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Med Platon på Symposion

Det er svært at få aftaler i stand med Platon, men det lykkedes til sidst efter flere rykker-emails. Vi træffer sammen på en lille tarvelig taverne ved navn ’Symposion’, som ligger i Athens gamle kvarter lige syd for Akropolis. Foran os står en flaske retsina, som Platon flittigt skænker op af. Træstolene er azurblå som Ægæerhavet i solskin. Jeg er kommet for at høre, hvordan han vurderer den politiske situation i Grækenland og Europa. Det er klart, at han er en ironiker, denne Platon, der ofte plirrer med øjnene, når han beretter. Men jeg skriver ned, hvad han siger.

Du er jo en kendt kritiker af demokratiet. Har du fået medvind i din kritik på det seneste?

»Ja, for Hades. Jeg får emails fra hele verden. De fleste kan jo nu se, at min pointe i Staten (Platons bog med dette navn, PN) var rigtig. Et styre i folkets interesse er et styre, hvor folket ikke styrer alene. For det første ved folket for lidt. Vi ser det f.eks. i hele klimaspørgsmålet. Her må der gøres noget drastisk, hvis ikke det skal gå vor civilisation som Atlantis. Men de rene folkestyrede stater gør intet. USA med mest folkestyre gør mindst. Europa, som på området styres af en ikke-valgt Kommission, gør på papiret betydeligt mere. Men Kommissionen er samtidig bemandet af højtlønnede og ikke-vidende folk. Dens aktivitet er derfor uden effekt. For det andet er demokratier – eller pøbelvælder – notorisk kortsigtede. Politikere tænker ikke på andet end egen vinding og næste valgsejr. Derfor må vi have en styreform, som kan tænke langt. Vi må have erfarne og kloge eksperter til at påvirke magten. Jeg kaldte dem filosoffer – I kalder dem vist økonomiske vismænd, ikke?«Hvad skal mere kendetegne de politiske beslutningstagere?

»Mådeholdenhed, intelligens, uegennytte. Vi ser verden over en stigende tendens til politisk kleptokrati, dvs., at folk går ind i politik for at blive rige på folkets bekostning. Og de bliver det. Se også på Grækenland. Det var nøjagtigt det, som jeg advarede mod, men som ingen gad lytte til. I stedet blev jeg hånet af ham Karl Popper (østrigsk-britisk filosof, PN) og blev kaldt tilhænger af lukkede og totalitære samfund. Hvilken overfladisk analyse.«Hvordan overfladisk?

»Jo, Popper ser ikke demokratiets fejl. Han tror, at blot man siger ordet ’demokrati’, er alt godt. De såkaldt vestlige lande, som oven i købet har uddannelsesinstitutioner, som siges at have rødder i mit akademi, har endda sat en decideret eksport af demokrati i gang til lande, hvor det ikke har medført andet end blodbad. Det kalder jeg overfladisk udenrigspolitik – med dødelig udgang.«Til sidst: Hvis du skal sige én ting, som du synes er gået galt politisk set, hvad er det så?

»Jeg skrev imod store politiske enheder. 5.000-10.000 indbyggere er optimalt. Alt tyder på, at jeg havde ret. Ari, Thomas og Jean-Jacques (Aristoteles, Aquinas og Rousseau, PN) mente det samme, men derefter gik det galt,« slutter Platon.

Cikaderne synger stadig, Solen er ved at gå ned ude over Ægina, og vi har begge fået rigeligt med retsina.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.