Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Med kniven for struben

Der foregår en livlig handel med gidsler blandt almindelige stater og terrororganisationer. Det anslås, at alene al-Qaeda har tjent 125 mio. dollar på at handle med gidsler med vestlige lande siden 2008, og prisen stiger og stiger. Senest forsøgte Islamisk Stat at få 200 mio. dollar ud af en handel med to japanske gidsler, og gruppen har – lige som andre – tjent styrtende med penge ved at handle med gidsler.

Alle civiliserede lande er enige om, at terrororganisationer som Islamisk Stat, al-Qaeda, Taleban og andre skal knuses finansielt, så de ikke har penge til at gennemføre deres grusomme gerninger. Ved højtidelige møder konstaterer de vestlige lande den ene gang efter den anden, at der er sket fremskridt på nogle områder, når det drejer sig om at fastfryse indeståender og stoppe pengestrømmene til terrororganisationerne. Men en af terrororganisationernes vigtigste indtægtskilde er stadig gidseltagninger. Og dér går det stadig rigtigt godt. Der forhandles på livet løs. Lige nu også om et japansk gidsel og en jordansk pilot.

Ganske vist er der tre lande, der står fast på ikke at handle med terrorister. USA, Israel og Storbritannien. Men selv disse lande må ty til at forhandle med terrorens bagmænd for at få deres gidsler fri. Især hvis det drejer sig om tilfangetagne soldater, som vi har set i tilfældet med den amerikanske soldat Bowe Bergdahl, der blev frigivet fra et Taleban-fangenskab til gengæld for løsladelsen af fem fanger i den amerikanske lejr på Guantanamo.

Ingen kan se sig fri for at blive udsat for afpresning, hvis deres statsborgere er i farezonen. Nogle lande griber hurtigere til lommen. Den amerikanske regering har den ene gang efter den anden taget en række europæiske lande i skole i frustration over, at pengene flyder for let og for rigeligt fra disse lande – ingen nævnt, ingen glemt. På G8- mødet i Nordirland i 2013 noterede verdens ledere sig, at det internationale samfund gjorde »betydelige« fremskridt, når det drejer sig om at lukke for terrorens finansiering, men noterede dog også, at det ikke går så godt, når det drejer sig om at betale for gidsler.

Det blev fulgt op af resolutioner i FN, hvor Sikkerheds- rådet vedtog en resolution, der opfordrer medlemslandene til at forhindre terrororganisationerne i »direkte eller indirekte at tjene penge på gidsler«.

Viljen er der, men det er svært at stå imod, som USA som hovedregel gør, når det enkelte lands statsborgere bliver vist frem på YouTube med kniven for struben, og der bliver krævet løsepenge. Presset er stort på de enkelte regeringer. De bliver selvfølgelig bestormet af familier og venner og overtales til at gøre noget. Og selv om det er en privatsag, om man risikerer livet ved at rejse til Syrien og til Irak, eller at ansvaret hviler hos den virksomhed, der sender personen af sted, så er der stadig et stort pres på de enkelte regeringer.

Man kan kun opfordre til, at der gøres en større indsats for at nå til enighed om, hvad man i fællesskab skal gøre for at forhindre afpresning i gidselsituationer. I dag ved terroristerne godt, hvem der er nemme at forhandle med, og hvem der ikke er. Og de bruger denne viden skånselsløst.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.