Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Marcus Knuth: Vi må ikke opgive grænsekontrollen - det er fuldstændig vanvittigt at lade Danmarks dør stå på vid gab

»Et Danmark uden grænsekontrol risikerer at blive et Danmark med endnu flere kriminelle og bandemedlemmer.«
»Et Danmark uden grænsekontrol risikerer at blive et Danmark med endnu flere kriminelle og bandemedlemmer.«

De Radikale har netop meldt ud, at de vil nedlægge grænsekontrollen. Det kan næppe komme bag på nogen. Forhåbentlig kan det heller ikke komme bag på nogen, at jeg i allerhøjeste grad mener, at vi skal bevare grænsekontrollen. Det mener jeg, fordi grænsekontrollen virker.

Sidste år blev næsten 3.000 personer nægtet adgang til Danmark ved grænsen, fordi de ikke havde lovligt ærinde i vores land. Og samtidig blev knap 50 personer sigtet for menneskesmugling. Det skete ene og alene, fordi grænsekontrollen stoppede dem. Hvis vi ikke havde haft grænsekontrollen, var mange af disse mennesker vadet direkte ind i Danmark.

Læs også: Politiassistent efter skud mod tilfældige: Vi har råbt og skreget i ti år - nu mærker vi konsekvensen

Grænsekontrollen stoppede også en mand fra Syrien fra at rejse ind i Danmark, hvor hans plan var at bidrage til et terrorangreb. Men manden nåede heldigvis aldrig ind i vores land, fordi han blev afvist af det danske politi ved grænsen i Rødby på Lolland. Det danske politi gav besked til deres tyske kollegaer om den mistænkelige mand, der rejste uden gyldige indrejsepapirer og var i besiddelse af mistænkelige og usædvanlige ting i sin bagage. I Tyskland blev manden anholdt og sidenhen idømt mange års fængsel for at planlægge et terrorangreb i Danmark. Terroristen blev stoppet takket være den danske grænsekontrol. Den historie sagde de Radikale sjovt nok ikke meget om, da de meldte ud, at de vil fjerne grænsekontrollen.

Grænsekontrollen er et af de vigtigste redskaber, vi har i kampen for at værne om Danmark, så længe der ikke er styr på EU’s ydre grænser. Grænsekontrollen er afgørende, hvis vi vil sikre et trygt og sikkert Danmark.

Betjente til grænsen

Jeg kan forstå, at de Radikale mener, at vi dæmmer op for bandekonflikten ved at flytte betjentene fra grænsen. Jeg mener derimod, at det er fuldstændig vanvittigt at lade Danmarks dør stå på vid gab – kun til glæde for alverdens illegale immigranter og terrorister. Vi skal løse bandeproblemerne, men det gør vi ikke ved at nedlægge grænsekontrollen. Et Danmark uden grænsekontrol risikerer at blive et Danmark med endnu flere kriminelle og bandemedlemmer.

I stedet skal vi løse bandekonflikterne ved at sætte hårdt mod hårdt. Vi skal lytte til politiet, give dem de rigtige redskaber og endnu flere betjente. Derfor er jeg glad for, at Venstre som regeringsparti har været med til at sikre uddannelse af flere betjente. Det er en nødvendighed.

Samtidig glæder jeg mig over VLAK-regeringens hårde Bandepakke III, som jeg ser frem til for alvor bliver foldet ud, så vi kan vise banderne, at det er politiet, der bestemmer i gaderne. Men at nedlægge grænsekontrollen nu, som de Radikale ønsker, vil være et selvmål af dimensioner, der vil undergrave sikkerheden i vores dejlige land.

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.