Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Marcus Knuth: Cekics promovering af religiøs omskæring er uetisk

Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen og Asger Ladefoged
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen og Asger Ladefoged

Jeg er dybt uenig i måden, hvorpå Özlem Cekic i sin børnenovelle sætter rituel omskæring af drengebørn i et positivt lys.

I novellen »Ayse får en lillebror« forsøger Cekic at presse en accept af rituel omskæring igennem uden at forholde sig nuanceret til de dybe etiske spørgsmål, der er forbundet med sådan et fysisk indgreb mod et lille barn.

Det er særligt følgende passage, hvor Ayses klasselærer sidestiller omskæring med en barnedåb, der er helt forkert.

»’Er det (drengeomskæring, red.) ligesom kristne, der skal døbes?’ Spørger Anne.

’Ja. Både omskæring og dåb er en religiøs tradition. Men forskellen er, at i den ene religion får barnet vand på hovedet, mens i den anden skal drengene have skåret noget af deres forhud af,’ siger Ingrid.«

Jeg mener, at en kristen barnedåb er et ufarligt ritual, der kan omgøres til hver en tid senere i livet, ved at man frasiger sig sin religion. En religiøs omskæring er derimod et fysisk indgreb uden barnets accept, som vil følge barnet for evigt, og som ikke altid er ufarligt.

Er omskæring virkelig noget, som man i et moderne samfund som det danske bør promovere i en børnebog?

Så sent som i 2016 har Lægeforeningen konstateret, at »mandlig omskæring indebærer smerter og risiko for komplikationer, ligesom indgrebet ikke kan gøres om. Derfor bør det være et informeret, personligt valg, om indgrebet skal foretages.«

Samme konstatering er svær at forestille sig i forhold til en barnedåb, hvor barnet får hældt lidt vand i hovedet.

Özlem Cekics børnenovelle er sågar bragt som undervisningsmateriale i en bog, der bliver sendt ud til over 1.300 danske skoler i denne uge. Derfor burde man forvente, at novellen også behandler de etiske spørgsmål, som er forbundet med omskæringen af et lille barn. Men det gør den ikke.

Jeg er således enig med Lægeforeningen i, at omskæring er et alvorligt indgreb mod et barns eget frie valg til at bestemme over sin krop og sin religion.

Når man læser børnenovellen, drukner de etiske og lægelige advarselslamper i den muslimske fest og fejring af omskæringen. Derfor er Cekics skildring af omskæring helt fejlslagen og burde aldrig have fundet vej til en undervisningsbog.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.