Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Mangfoldigheden er værnepligtens største styrke

For mig blev værnepligten flugten fra mit eget lille ekkokammer, for lige pludselig stod jeg iført sløringsmaling, camouflagetøj og mudder til livet sammen med en slagter fra Aalborg, en frisør fra Randers og en ingeniør fra Virum. Mon vi havde mødt hinanden uden værnepligten?

Jeg synes, vi skal bevare pligten i værnepligten. Ikke pligten til at indgå i et nationalforsvar for at værne om landet. Heller ikke pligten til at opbygge disciplin, udholdenhed og hår på brystet for at værne om samfundet. Nej, værnepligten er i mine øjne pligten til at værne om hinanden. Pligten til at lære om dem, som ikke ligner os selv. Pligten til at møde Danmark på kryds og tværs af vores største, sociale skel. Og det glemmer vi, at værnepligten kan.

Når jeg ser tilbage på min egen tid som værnepligtig, kan jeg huske, at jeg tænkte på krig, maskingeværer og overlevelse.

Dengang var jeg nok en smule blåøjet. Jo, vi indgik i krigslignende situationer. Og selvfølgelig skød vi med geværer. Og vi lærte også at overleve.

Som et højskoleophold

Men i virkeligheden handlede værnepligten nok snarere om at leve – og især at leve sammen med folk, der ikke lignede os selv. Noget vi i Danmark i øjeblikket har meget svært ved. Og i stedet for at se potentialet i værnepligtens mangfoldighed, stejler vi over de samme gamle ting.

Vi stejler især over værnepligtens primære funktion: At indkalde og rekruttere til landets forsvar. Ja, den funktion er for længst forældet – næsten alle værnepligtige melder sig frivilligt.

Samtidig stejler vi over værnepligtens sekundære funktion: At videregive en række samfundsgavnlige værdier til landets borgere. En slags samfundsmaskine, som man kaster svage mennesker ind i, trykker på kæft-trit-og-retnings-knappen og efter nogle måneder lyder der et BING! Samfundsmaskinen er færdig og – voilá – ud på den anden side springer et menneske, indoktrineret med disciplin, kammeratskab og rygrad.

Selv om det jo egentlig lyder meget godt med samfundsgavnlige værdier, er problemet, at mænd over 18 år stadigvæk tvinges til session. Og ingen kan lide kønsdiskriminerende tvang.

Vi er nok alle enige om, at værnepligten kunne trænge til en kærlig, optimerende hånd, men derfor må vi ikke glemme dens enestående mulighed for at få Danmarks mangfoldighed helt tæt på kroppen.

Nogle vil måske indvende, at man sagtens kan opleve Danmarks mangfoldighed på en højskole i stedet for at aftjene værnepligt. Og selvfølgelig er der også vidt forskellige mennesker på en højskole – og så alligevel ikke. For højskoler har det med at have linjer, hvor folk med samme interesser lander, og så er man igen havnet i et ekkokammer. Selv om højskoler appellerer til en bred skare, er der også typer, som aldrig ville sætte deres fødder på Grundtvigs jord.

Mange af de typer mødte jeg i værnepligten, og derfor kan jeg ikke undgå at tænke, at netop værnepligten blev alternativet til flyttemanden, frisøren, tømreren og alle de danskere, som sandsynligvis heller ikke ville vælge et højskoleophold.

Faktisk minder værnepligten i store træk om et højskoleophold. Forløbet er på mange måder det samme. Det er en kort periode af dit liv, hvor du indgår i et intimt fællesskab og lever sammen med en masse forskellige mennesker. Du undervises i en række fag, og du ser indad, reflekterer og udvikler dig. Og så længe du er værnepligtig eller højskoleelev, er det bare et ophold, for hverken værnepligten eller et højskoleophold skal vare hele dit liv.

Mangfoldighed

Men hvad med »lige børn leger bedst«?

Ja, det er noget komplet sludder, hvis man spørger mig. For hvis det er tankegangen, at vi altid skal finde danskere, som ligner os selv, så lærer vi aldrig resten af Danmark at kende. Og for mig er det her, selve pligten spiller ind. For vi har en pligt til at kende hinanden i Danmark. Ikke at vi nu skal til at have 5,7 mio. nye venner på Facebook, men vi skal kende til de sociale lag, som vi ikke selv befinder os i. Det, synes jeg, er en pligt, uanset hvor tvungent det end lyder. Og den mulighed findes i værnepligten.

Selvfølgelig er værnepligten også en mulighed for at få et indblik i, hvordan forsvaret fungerer, og der er også god mulighed for at gøre karriere efterfølgende, men sandheden er, at langt de færreste vælger at fortsætte i forsvaret. Det er godt. For værnepligtens primære funktion bør ikke være at rekruttere. I stedet bør det være mangfoldighedens mødested. Et sted, hvor man kan lære om hinanden og ikke mindst sig selv.

Når jeg ser tilbage på værnepligten, er det hverken disciplin eller udholdenhed, jeg husker bedst. Det var følelsen af mangfoldighed. Det var konfrontationen med Danmarks forskellighed i samspil med erkendelsen af, at vi ikke er så forskellige endda. Og det skal man huske, når værnepligten skal gøres op i kroner og øre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.