Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mangel på dannelse stresser de unge

Selvfølgelig må de unge være ambitiøse. Det er kun godt, bare de samtidig forstår, at der også findes andre, man skal tage hensyn til.

Illustration: Iris
Illustration: Iris

Unge i dag skranter som konsekvens af manglen på dannelse i vores samfund. Man hører den ene gymnasieelev efter den anden italesætte, hvilket pres ungdommen i dag er udsat for samtidig med, at statistikkerne fortæller om kraftig stigning i psykologbesøg blandt unge og dermed bekræfter netop dét.

På venstrefløjen har man travlt med at skyde skylden for problemet på »præstations­samfundet«, men efter min opfattelse er det et forkert sted at placere ansvaret. Jeg tror i langt højere grad, at det skred, der er sket, skyldes fænomenerne individualisering og aftraditionalisering, som vi kender fra det senmoderne samfunds opblomstring.

Individualiseringen ses hos curling­forældrene, der har travlt med at fortælle deres lille pode, at han eller hun er noget helt specielt samtidig med, at de bliver pakket ind i omsorgsbobleplast. Desuden oplever de i institutionerne en komplet aftraditionalisering, hvor der ikke er noget, som forener de individualiserede individer, så de bliver til et fællesskab.

Konsekvensen af dette er unge, som ikke har en forståelse for, at deres evner sætter visse grænser for, hvilken uddannelse man kan komme ind på, og hvilken levestandard man kan forvente. Derudover får curling­barnet svært ved at unde sine medmennesker noget godt. Hvis vennerne bliver optaget på drømmestudiet, og man ikke selv gør, er det umuligt at være glad på deres vegne, fordi det bryder illusionen om, at man er det perfekte barn. Det har både ens forældre og samfundet jo fortalt en, at man skal være.

Medmindre vi synes, at det er en god fremtid at lade den næste generation gå i møde, bliver vi nødt til at agere. Hvis vi kaster blikket mod den primære socialisering, skal vi som kommende forældre rive bobleplasten af vores børn og lade dem mærke, at det gør ondt, når man falder. Det er jo ikke fordi, vores børn skal elskes mindre; de er bare nødt til at forstå, at der findes begrænsninger i livet. Tilsvarende skal de vænnes til tanken om, at der findes tusindvis af børn derude, som har de samme ønsker og drømme som de selv. Selvfølgelig må de være ambitiøse. Det er kun godt, bare de samtidig forstår, at der også findes andre, man skal tage hensyn til.

I den sekundære socialisering er vi nødt til at gøre noget for at skabe fællesskaber. Et bud på dette kunne være tiltag som obligatorisk morgensang i folkeskolen. Både for den kulturelle dannelse, og for at skabe noget, der kun kan lade sig gøre ved, at man samarbejder. Et andet bud er at genindføre klassens time. Ligesom med morgensangen har man her mulighed for at styrke det sociale fællesskab, og løse eventuelle problemer sammen.

Tanken om, at vi skal gå et skridt tilbage og genvinde nogle tabte værdier for at løse nutidens problemer, skræmmer måske mange moderne mennesker, også selv om de anerkender problemet i lige så høj grad som jeg selv. Men der er intet galt i at genopfinde noget, der virkede engang, og bruge de erfaringer, vi har gjort os gennem tiden.

Mie Lange Lund er gymnasieelev og medlem af Konservativ Ungdom.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.