Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Man kan ikke »effektivisere« banderne væk

Mikkel Wold
Mikkel Wold

Politiassistent David Greve gør sig i Berlingske 7/8 nogle kloge overvejelser over baggrunden for de efterhånden absurde forhold, der råder i dele af landet. Forhold, hvor nogle kriminelle bander præger visse bydele på en måde, der kun kan betegnes som grotesk.

David Greve er ikke den eneste fornuftige politimand, der har taget bladet fra munden og peget på det uforsvarlige i konstante nedskæringer i politiet. I 2013 gjorde Greves forhenværende kollega, Lars Andersen, lige så klart og klogt opmærksom på, hvilke konsekvenser nedskæringer og – i hans eksempel – incitamentskulturer og måltalsbonusser har for effektiviteten og moralen i et korps, som ellers har haft en tårnhøj og berettiget tillid i befolkningens øjne. Andersen nævner selv i sin artikel fra 2013 eksempler på politimæssige opgaver, der blev sat i værk mest for at indfri måltal og bringe chefernes bonus i hus.

Eller tag fællestillidsmand Tom Steffensen fra Nordsjællands Politi og fællestillidsrepræsentant Brian Tommy fra Udrykningssektionen i København, som ved samme lejlighed begge udtrykte dyb skepsis over for denne almindelige, men nærmest meningsløse brug af politiets ressourcer, fordi man hos ledelse og politikere dengang som nu tror på de styringsredskaber, som de fleste folk »i marken« i årevis har talt forgæves imod.

Problemet er jo, at der stadig blandt de ledende og bestemmende i Danmark er en mærkværdig og uendeligt gentaget myte om, at der er et overforbrug i det offentlige, og at man stadig kan spare – eller »effektivisere«, som man kalder de årlige besparelser, selv om det sidste, de gør, er at effektivisere noget som helst.

Hvornår holder man op med den naive tro på, at nedskæringer i det offentlige med ca. to procent hvert år kan fortsætte, uden at det går galt? Hvornår indser man, at New Public Management var et forgæves forsøg på at afhjælpe nogle problemer og øge effektiviteten? Nye undersøgelser har i alt fald påvist, at metoden ikke virkede, uanset hvor gode intentionerne måske i begyndelsen var.

Hvad besparelserne i det offentlige angår, synes de at være gået nærmest grassat. Skat og politiet er bare to velkendte eksempler på, hvordan man nedbringer effektiviteten ved at »effektivisere«. Folkelig opbakning har nedskæringerne ikke. Det viser mange meningsmålinger.

Flertallet i befolkningen ønsker ikke skattelettelser, hvis prisen er alvorlige forringelser på områder som sundhed, retsvæsen, børneinstitutioner og ældrepleje. Alligevel er skattelettelser, effektiviseringer og NPM-styring blevet det mantra, som så mange politikere gentager, hvorefter de undrende konstaterer, at nedskæringerne i det offentlige medfører kaotiske tilstande. Opgaven bliver at lytte til dem, som forsøger at udføre de opgaver, vi på længere sigt ikke har råd til at spare væk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.