Kommentar

Man bliver ikke særligt sensitiv af en pylret opdragelse

»Man er født med det sensitive træk i form af et mere fintmærkende nervesystem - det er ikke noget, man får af pylret opdragelse eller anerkendende pædagogik, ligesom forældre heller ikke kan kaldes sensitive, fordi de finder deres barn enestående.«

Arkivfoto: Maria Hedegaard
Arkivfoto: Maria Hedegaard

Vi har med interesse læst det sidste halve års kronikker i Berlingske om særligt sensitive børn og deres forældre. Der er nogle misforståelser, som er gennemgående, og dem vil vi gerne i bestyrelsen i HSP foreningen, foreningen for og om særligt sensitive mennesker, kommentere.

Betegnelsen »særligt sensitiv« stammer fra oversættelsen af en bog om emnet, hvor den amerikanske betegnelse er »Highly Sensitive Person«, HSP. Vi kalder det ofte for højsensitiv netop for ikke at fremprovokere den misforståelse, at man føler sig »som noget særligt«.

Det særligt sensitive personlighedstræk er ikke noget, man får af pylret opdragelse eller anerkendende pædagogik, ligesom forældre heller ikke kan kaldes sensitive, fordi de finder deres barn enestående (som anført i Anna Libaks klumme 7. oktober). Man er født med det sensitive træk i form af et mere fintmærkende nervesystem.

Trækket beskrives af Elaine Aron, hovedforskeren bag trækket, med følgende engelske akronym, DOES:

D for »deep processing«, dvs. dyb – også ubevidst – bearbejdning af alle stimuli/information. O for »(over)stimulation«, altså (over-)stimulering. E for »emotional reactivity«, dvs. emotionel reaktivitet samt empati, det at reagere følelsesmæssigt (positivt eller negativt) på omgivelserne. Og S for »subtleties«: At lægge mærke til (blive stimuleret af) forfinede detaljer i omgivelser eller vores indre.

Et menneske med dette træk bearbejder ifølge Aron stimuli dybere og mere komplekst. Der er også andre, som forsker i det særligt sensitive personlighedstræk. Således var HSP foreningen til stede ved den første internationale konference om forskning på området afholdt i maj 2015 på Vrije Universitetet i Bruxelles. I universitetsregi udbydes der i Belgien en 1-årig uddannelse om det særligt sensitive personlighedstræk. Den retter sig mod læger, psykologer og andre, som arbejder professionelt med de sensitive træk.

Vigtigt med dialog med fagfolk

Alle børn udvikler sig bedst med den rette mængde af krav og udfordringer. Hos de sensitive børn ligger grænserne for, hvad der er for meget, ofte anderledes, end man forventer.

Det er nemt for et sensitivt barn at blive overstimuleret i den moderne verden med højt tempo, mange sanseindtryk og begrænset forståelse af sensitiviteten. Nogle pauser uden sociale forventninger kan være det, der gør forskellen. Anerkendelse hos omgivelserne af barnets behov kan gøre barnet trygt.

Det er centralt, men alting er selvfølgelig ikke sagt med det. De opmærksomme forældre gør sig løbende erfaringer med, hvordan de bedst bidrager til, at deres barn trives og udvikler sig. De erfaringer vil de gerne dele med fagfolkene omkring barnet. En åben holdning hos fagfolk og en god dialog vil kunne skabe den bedste platform, både i form af mere indsigt hos begge parter og en positiv atmosfære.

Her kommer lige frisk et bidrag fra psykologernes formand, Eva Secher Mathiasen, sagt i Debatten på DR2 20. oktober:

»Det andet grundlæggende problem er, at efter vi har haft den retorik om vores unge mennesker og vores udvikling: I skal fandme løbe stærkt, I gør det nærmest kun forkert, kineserne kommer og spiser jer lige om lidt og alle andre gør det bedre end Jer. Så får vi selvfølgelig en forældregeneration, der er hundeangst for, hvad sker der med mit barn i det her ræs. Og forsøger at gøre det allerbedste de har lært, for at give de bedst mulige udviklingsvilkår for dem...«

Afdramatisering og bedre forståelse

Det er klart problematisk, hvis børn med en diagnose eller anden behandlingskrævende tilstand ikke kommer i professionel behandling, fordi deres udfordringer tolkes som en naturlig del af det at være særligt sensitiv. Vi håber og tror, at dette problem bliver mindre, fordi forståelsen af trækket hele tiden udbygges. Som forening arbejder vi for det.

Knap en femtedel af alle mennesker er født med det særligt sensitive personlighedstræk. Det har et artsmæssigt formål, at nogle har finere antenner og andre er fokuseret i andre styrker. Trækket er indtil videre også fundet i mere end 100 dyrearter.

Denne konkrete forskel i nervesystemets reaktionsmåde var knap nok kendt i Danmark for 15 år siden. Når personlighedstrækket bliver alment kendt, forstået og accepteret, behøver vi ikke tale ret meget om det. Og når indsigterne sidder på rygmarven, er det ikke mere tidskrævende at handle formålstjenligt over for de sensitive børn, har vi hørt fra »sensitivitetserfarne« pædagoger ved børnehaven på Skanderborgvej, Slagelse.

Athina Delskov er psykolog og formand for HSP foreningen, Ingemaje Lange er MSc. i ledelse og næstformand i HSP foreningen, Lindy Ardenscor er pædagogstuderende og bestyrelsesmedlem i HSP foreningen og Bente Sønnichsen er selvstændig coach og bestyrelsesmedlem i HSP foreningen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.