Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Magtfulde unge politikere uden virkelighed

Ved vores politikere nok om samfundet til at kunne træffe beslutninger, der har rod i virkeligheden? Svaret ser ud til at være et klart nej. Og de lader Big Brother fra Orwells 1984 intet tilbage at ønske.

Som iagttager af den politiske debat og som bidragsyder til det system, politikerne er sat til at udvikle er det forstemmende at se, hvor ringe indsigten i samfundsforhold, samt forholdet til virkeligheden uden for politikernes egen verden, er blevet blandt mange især unge politikere.

Eksemplerne er legio, så man behøver ikke lede længe efter dem. De seneste uger alene bragte to gode eksempler, uden at man behøver anstrenge sig for at finde dem.

Det første eksempel kommer fra Københavns Kommune, hvor børneborgmester Anne Vang gerne så en obligatorisk madordning genindført i København. Et nøgleargument var ikke, om dette var godt for børnene, eller om det var noget, forældrene ønskede. Argumentet, Anne Vang, fremførte var: »Det er en uacceptabel situation, at vores køkkendamer er på valg hvert andet år. Så skal de på charmeoffensiv hos forældrene med grovboller og ærtesuppe for at blive valgt. Det er urimeligt«.

Det er muligt, at det for Anne Vang er urimeligt, at man risikerer at miste sit job, hvis kunderne ikke ønsker det produkt, man laver. Men det er en holdning, der i betragtelig grad er ude af trit med virkeligheden. Samtlige ansatte i den private sektor er jo udsat for samme »urimelighed«. Hvis firmaerne ikke er på »charmeoffensiv« læs reklame sælger de ikke deres varer, og folk mister deres job. Så simpel er virkeligheden.

Men virkeligheden er åbenbart urimelig, så derfor ønsker Anne Vang støttet af både den socialdemokratiske og SFs gruppe på Københavns rådhus - at ministeren skal tillade kommunen at gøre ordningen obligatorisk. Da kommunen læs skatteyderne ikke har råd til det, vil de gerne sende hele regningen til forældrene. Prøv at genlæse ovenstående. Det, der i virkeligheden står, er, at Anne Vang mener, det er urimeligt, at man kan miste sit job, hvis folk ikke efterspørger det, man laver. Derfor skal det gøres obligatorisk, at folk skal købe den vare, der laves uanset om man vil eller ej. Det er et syn på økonomi og produktion, man skal tilbage til stålproduktionen i Sovjet for at genfinde.

Det andet eksempel fra den forgangne uge blev leveret af skatteminister Thor Möger Pedersen. I sit forsvar for, at SKAT skal have øget adgang til folks private haver, udtalte skatteministeren til TV-interview, »at hvis man ikke har noget at skjule, er der jo ikke noget problem«. Et synspunkt, der i sig selv også er bemærkelsesværdigt, da den logiske konsekvens af synspunktet er en overvågningsstat ikke ulig den, der er beskrevet i George Orwells roman 1984 om det ultimative diktatur. Med et sådan argument kan man fra statsmagtens side legitimere enhver indtrængen på privat grund og enhver registrering om enkeltpersoner. Den logiske konsekvens af en sådan udtalelse er, at man med god ret kan oprette registre over for eksempel folks politiske tilhørsforhold eller seksuelle observans, da det jo ikke er et problem, med mindre man har noget at skjule.Igen må man sige at udtalelsen er et vidnesbyrd om end dog meget dårlig virkelighedssans og de logiske konsekvenser af den udtalte holdning.

Går man lidt længere tilbage i tid, kan man let finde utallige lignende eksempler tænk blot på Özlem Cekic fra SF, der i alvor mente, at man var fattig, når man havde 15.000 kroner til rådighed om måneden. Eller Julie Rademacher fra Socialdemokraterne, der mente at man i yderste konsekvens burde tvangsopløse A.P. Møller-Mærsk, hvis de ikke levede op til et vist antal kvinder i bestyrelsen. Både Özlem Cekic og Julie Rademacher syntes at være blevet sat på plads af mere virkeligsnære personer i egne partier, og man kan kun håbe på, at det samme bliver tilfældet for Anne Vang. Desværre er håbet ude for Thor Möger Pedersen, da forslaget om SKATs adgang nu er vedtaget.

Med disse eksempler ved hånden er det derfor værd at stille spørgsmålet: Ved vores politikere nok om samfundet til rent faktisk at træffe beslutninger, der har rod i virkeligheden? Svaret ser ud til at være et klart nej. Det synes som om,at den nye generation af politikere på både rød og blå side af salen alle stort set har den samme »erfaring«. Årelang skoling i en partiorganisation, en uafsluttet universitetsuddannelse og ingen erfaring fra et fuldtidsjob. Til gengæld synes de grundigt skolet i det, der flot kaldes socialkonstruktivisme. De er dygtige til at »italesætte« en virkelighed udfra den grundholdning, at virkeligheden ganske enkelt defineres ud fra måden, hvorpå man taler om den. Virkeligheden eksisterer ikke i sig selv. At dette ikke bare er en overdrivelse ser man af den udtalelse, integrations- og beskæftigelseborgmester i København, Anna Mee Allerslev, leverede i anledning af, at kommunen bandlyste ordet »integration« og i stedet indførte »inklusion«. I denne anledning udtalte Anne Mee Allerslev: »Jeg tror på, at ord skaber virkelighed, og inklusion og mangfoldighed afspejler bedre den politik, vi fører.« Det vil med andre ord sige, at indholdet i sig selv ikke afspejler virkeligheden det væsentlige er hvilke ord, man benytter til at definere virkeligheden.

Denne holdning er jo ord til andet det, man finder i Orwells 1984, hvor den altstyrende »Big Brother« omdefinerer ordbogen og fjerner begreber for på denne måde at forhindre folk i at tænke forkerte tanker. Logikken er, at hvis ordene ikke findes, kan man ikke tænke tanken og på denne måde forhindres det, der kaldes tankeforbrydelser. Det er på denne baggrund skræmmende, at det er denne ny generation af politikere, som i stigende grad vil tage beslutninger om indretningen af samfundet. Politikere, der på den ene side ikke har den ringeste erfaring med det arbejdsliv, hvor de fleste danskere tjener til livets ophold, men på den anden side har den grundholdning, at virkeligheden kun er, hvad man taler sig frem til, at den skal være.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.