Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Mænd i omsorgsfag er stadig »rigtige mænd«

Danmark har et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Selv når mænd skifter til traditionelle kvindejobs i omsorgssektoren, holder mange fast i de »maskuline« opgaver.

Kenn Warming.
Kenn Warming.

Fire. Seks. Atten. Det er de procentvise andele af mænd blandt henholdsvis sygeplejersker, SOSU-hjælpere og pædagoger. At mænd er relativt fraværende i omsorgssektoren, er udtryk for et forhold, der kendetegner hele det danske arbejdsmarked. Der hersker nemlig en markant kønsopdeling, hvor kvinder og mænd er ansat i forskellige sektorer og fag. For nyligt udkom SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, med en rapport, som viser, at omkring hver tredje kvinde og hver fjerde mand er ansat i et fag, hvor deres køn udgør mindst 80 procent.

At vores arbejdsmarked er så kønsopdelt, er problematisk af flere årsager. For det første er det uhensigtsmæssigt ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, at kvinder og mænd overordnet set fordeler sig på kvindefag og mandefag, da det reducerer arbejdskraftens fleksibilitet. Det kan være med til at skabe flaskehalse, så arbejdsgiverne ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for. Eksempelvis ved vi, at andelen af ældre vil stige markant er kommende årtier, og vi får derfor brug for flere SOSUer og sygeplejersker. En opgave, som i dag stort set udelukkende løftes at kvinder.

For det andet har kønsopdelingen den konsekvens, at vi ikke får udnyttet den samlede talentmasse optimalt. Hvis man i praksis kun kan rekruttere fra halvdelen af befolkningen – kvinder til kvindefag og mænd til mandefag – kan det gøre det sværere at finde den bedst mulige medarbejder til en given opgave.

For det tredje ved vi, at hovedårsagen til uligeløn er, at kvinder og mænd arbejder i forskellige fag. I dag er der fortsat en uforklaret lønforskel på fire-syv procent.

Og for det fjerde kan kønsopdelingen være et problem for den enkelte kvinde og den enkelte mand, idet kvinder og mænd ikke har reelt lige muligheder for at forfølge deres interesser, når interessen ligger i et område, der ikke anses som »passende« for deres køn.

SFI-rapporten peger særligt på, at den offentlige sektor »i højere grad end tidligere rekrutterer mænd«.

Der er altså mange gode grunde til at gøre op med det kønsopdelte danske arbejdsmarked. For at komme nærmere hvordan det kan gøres, har jeg i min forskning talt med mænd, der arbejder i traditionelle kvindefag. De er sygeplejersker, SOSUer og pædagoger.

Når mænd vælger en karriere i omsorgssektoren, sker det typisk først efter lange og svære overvejelser, og mændene er meget opmærksomme på, at de udfordrer den gængse forståelse af, hvad der betragtes som passende arbejde for mænd. Mændene fortæller, at de er endt i kønsutraditionelle job, fordi de bevidst har fravalgt traditionelt mandearbejde. Det afgørende for dem er, at de vil væk fra den manglende menneskekontakt, de kedsommelige arbejdsopgaver og de uhensigtsmæssige arbejdstider, som de oplever i traditionelle mandefag inden for blandt andet håndværk. Dog er enkelte mænd blevet tvunget ud i et jobskifte efter en fyring, og for dem er det trods alt mere mandigt at bestride et kvindejob end at være arbejdsløs.

For at genoprette forståelsen af dem som »rigtige mænd«, orienterer mændene sig mod særlige arbejdsområder, der kan betragtes som maskuline. Der er tale om arbejdsområder, som er utraditionelle inden for deres fag, men hvor opgaverne er traditionelle for mændenes køn. Eksempelvis pædagogen, som er ansvarlig for daginstitutionens sportsfaciliteter, og sygeplejersken, der arbejder i akutmodtagelsen. Orienteringen mod disse opgaver bliver en social strategi, der redefinerer mændenes positioner som særlige og maskuline. For nogle kommer orienteringen til udtryk ved, at de søger ind i faget mod specialiseringer, hvor de bliver fageksperter. Andre søger op i faget mod ledelsesposter. Enkelte søger ud af faget og bekendtgør fra starten, at deres tid i faget er midlertidig. Endelig er der en sidste gruppe, som søger mod omsorgsarbejdets (feminine) kerneopgaver, mens de identificerer sig med (maskuline) forhold i privatlivet som f.eks. at være handyman eller dyrke kampsport.

Mændene står ikke alene med en forventning om, at de skal skille sig ud fra deres kvindelige kollegaer. Også ledere og kollegaer forventer, at mændene er særligt gode til at varetage traditionelle mandeopgaver. Eksempelvis mødes mænd i omsorgsfag med en forventning om, at de vil være ledere. Ønsker en mand derimod ikke at lede, skal han konstant argumentere for det som et fravalg.

Mens man umiddelbart kan tro, at mænd, som har bevæget sig ind på omsorgsområdet og varetager traditionelle kvindeopgaver, vil udfordre gængse stereotype forestillinger om, hvad der er passende arbejde for mænd, synes dette ikke at være tilfældet. Tværtimod er min oplevelse, at mændenes egen opfattelse af deres karrierevalg og den måde, de håndterer deres arbejdsliv på, er gennemsyret af traditionelle kønsroller.

Der skal derfor mere til end enkelte mænd og kvinder, der trodser traditionerne, hvis vi vil gøre op med de fasttømrede kønsroller på Danmarks kønsopdelte arbejdsmarked. Det generelle syn på omsorgsfagene er langt hen ad vejen forældet og unuanceret. Hvis vi skal have flere mænd i omsorgssektoren, er det væsentligt, at vi får spredt budskabet om, at omsorgsfagene – også – indeholder positioner, som er traditionelle for mænd. Desuden er det væsentligt, at mænd har mandlige kollegaer, så de i fællesskab kan opbygge en maskulin fagidentitet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.