Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Mads Lundby Hansen: Lad os få nogle af de 2,1 millioner danskere på overførselsindkomst i arbejde

Mads Lundby Hansen Mads Lundby Hansen bylinefoto byline
Mads Lundby Hansen Mads Lundby Hansen bylinefoto byline

Jeg undrer mig over, at der er så mange historier om mangel på arbejdskraft i danske virksomheder, uden at der særlig kraftigt bliver argumenteret for konkrete reformer, der øger beskæftigelsen blandt danskere. Potentialet er nemlig stort, når der er ca. 2,1 millioner danskere på overførselsindkomster.

Det er åbenbart, at Dansk Folkeparti blokerer Løkkes gode intentioner om at øge arbejdsudbuddet. Men reformpausen på Christiansborg har desværre bredt sig til centrale aktører i samfundsdebatten. F.eks. argumenterer de økonomiske vismænd ikke længere for reformer, der øger beskæftigelsen blandt danskere.

I medierne hører vi ofte om, hvad risikoen er for dansk økonomi, hvis de 245.000 udlændinge på det danske arbejdsmarked rejser hjem igen. Det ville unægtelig være et problem. Derfor bør vi gøre det nemmere for flittige udlændinge at komme til Danmark. F.eks. kan man reducere beløbsgrænsen på 400.000 kr., så udlændinge (uden for EU og Norden) med en jobkontrakt på f.eks. 250.000 kr. kan få lov til at arbejde i Danmark. Og man kan fjerne topskatten for udlændinge, når de er i Danmark, som vismændene anbefaler. Udlændinge i job bidrager med alt fra flittige arbejdstimer til ny viden og inspiration fra den store verden.

Min opfordring er imidlertid, at man også begynder at argumentere for reformer af de danske overførselsindkomster. Der er som sagt 2,1 millioner danskere på overførselsindkomst. Godt 1,1 millioner er folkepensionister, mens ca. én million danskere i den erhvervsaktive alder er på diverse overførselsindkomster.

Mens det er særdeles svært at levere konkrete kvantificerede policy-forslag (jeg har faktisk aldrig set nogen), der øger beskæftigelsen med 100.000 udlændinge, så ligger der grydeklare forslag, som kan få ca. 100.000 danskere i job. Dvs. ikke alle 2,1 mio. på overførsel kan komme i job, men nogle kan. Det mest oplagte forslag er et efterløn-stop. Det vil øge beskæftigelsen med 30.000 frem til 2025. Efterlønnere er som regel friske seniorer, der kommer lige fra et job.

Et andet forslag er at reducere dagpengene med ti pct. En person på maksimale dagpenge tjener kun 300 kr. om måneden (10 kr. om dagen) ved at tage et lavtlønsjob. Det er alt for lidt. Ti pct. lavere dagpenge øger beskæftigelsen med 13.000 personer ifølge Dagpengekommissionen. Alternativt kan dagpengeperioden reduceres fra to til et år, hvilket øger beskæftigelsen med 22.000.

En forøgelse af pensionsalderen med et halvt år øger beskæftigelsen med 12.000 personer. Desuden kan ti pct. lavere sygedagpenge øge beskæftigelsen med 4.000 personer.

Danmark har dobbelt så høj SU som Sverige, Finland og Norge. En SU-reform med bl.a. 20 pct. lavere SU kan øge beskæftigelsen med 8.000 personer. I et land med OECDs højeste skattetryk er der også et stort beskæftigelsespotentiale via lavere skat. En flad skat på 40 pct., bortfald af registreringsafgift og ti point lavere selskabsskat vil øge arbejdsudbuddet med ca. 22.000 personer.

Mads Lundby Hansen er cheføkonom i Cepos.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.