Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Mads Fuglede, din klumme er anstødelig: Her er en læseliste, så du kan blive klogere

GitteDuPlessis
GitteDuPlessis

Kære Mads Fuglede. Din klumme »Trump har ikke blot fat i den lange ende, Trump har ret« er anstødelig over for sorte i USA. Når du støtter Trump i hans fordømmelse af sortes protester, følger du logikken hos en hvid mand, der støtter et hvidt overherredømme, og som afstod fra at fordømme nynazister. Trump blev valgt af dem, som går ind for en fortsat dominans af sorte. Med din klumme går du deres ærinde. Jeg vælger at tro, at din klumme er udtryk for ignorance snarere end ideologi, og giver dig her en lille læseliste, så du kan uddanne dig bedre.

Sætningen »men det USA, der engang havde masser af racelove, har i dag kun én racelov tilbage, og det er den, som giver sorte positiv særbehandling« er helt gal. Der kan drages en direkte parallel mellem slaveriet, Jim Crow-lovene, og den nuværende masse-fængsling af sorte.

Første bog på listen er derfor Michelle Alexanders »The New Jim Crow: Mass Incarceration in the Age of Colorblindness« og hertil Ava DuVernays Netflix-dokumentar »13th«, som har navn efter den 13. ændring i den Amerikanske forfatning, som gjorde slaveri ulovligt, men bibeholdt slaveri som straf for kriminalitet.

Dette åbnede for en kriminalisering af sorte som en smutvej til opretholdelse af hvid dominans. I dag er én ud af ni sorte amerikanske mænd mellem 20 og 34 år i fængsel.

Fængslingerne er for eksempel muliggjort af love, som straffer crack-kokain, der primært bruges af sorte stofmisbrugere, langt strengere end pulveriseret kokain, som primært bruges af hvide stofmisbrugere. Når sorte miljøer udsættes for en afhængighedsepidemi er svaret kriminalisering, mens den nuværende opium-epidemi, som primært rammer hvide, ses som et sundhedsproblem. Kriminalisering er et udbredt kneb, der kontinuerligt holder sorte i en uretfærdig position.

Du skal også læse Ta-Nehisi Coates, som skriver uhyre præcist og klogt om realiteten for sorte amerikanere i dag. Apropos hertil er New York Times-journalisten Nicholas Kristofs artikelserie med overskriften »Whites just don’t get it« (overskriften er lige dig). Her beskriver Kristof med chokerende statistikker den strukturelle racisme, som karakteriserer amerikanske institutioner. Sorte bliver skudt af politiet, bliver ikke kaldt til jobsamtaler, lever i forgiftede miljøer i fattigdom, går i dårlige skoler og så videre, i langt højere grad end hvide.

Colin Kaepernick har altså meget at protestere imod. Den sang, han nægter at hylde, er skrevet af en slaveejer, og tredje vers nævner slaver. Man kan godt elske USA og samtidig nægte at hylde de dele af amerikansk kultur, der er racistiske og direkte i tråd med slaveriet.

Du skriver, at vi ikke er noget, vi ikke har fået af vores fædreland. Hvad har sorte fået af USA? Det blot er 150 år siden, at deres forfædre blev tvunget dertil på slaveskibe. Det er arrogant at kræve, at de skal hylde de institutioner, der har givet dem og deres forfædre så meget undertrykkelse.

Gitte du Plessis er amerikansk statsborger og ph.d. i statskundskab.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.