Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Måske er man som feminist bare ved at være træt

EmilieKellberg
EmilieKellberg

Åh, jamen, så lad os da tage den. Det var jo ellers slet ikke nødvendigt, som Berlingskes klummeskribent skriver. Ingen feminister har rigtig gidet at hidse sig op over Christopher Nolans nye krigsfilm Dunkirk, der instruktøren tro er rig på både hvide mænd og gribende historiefortælling. Ingen dundrende Facebook-opslag om manglende diversitet, ingen analyser i Politiken; der har været ganske tyst i det pikforskrækkede land.

Og det er dejligt, skriver Jeppe Krogsgaard Christensen. Han håber, at det forbliver sådan. Så derfor har han skrevet en klumme om det, som man jo gør, når man ikke vil puste til ilden på de feministiske fakler.

Forbenede diskriminations-spottere

Jeppe Krogsgaard Christensen bruger godt nok ikke f-ordet, men »de mest forbenede diskriminations-spottere« er jo også mere fængende. Christensens pointe er, at »dem-som-ikke-bør-nævnes« denne gang har været »i stand til at besinde sig«. De har holdt sig fra at tage Christopher Nolans Dunkirk »som gidsel i en anden sags tjeneste«. Og det behøver de selvfølgelig heller ikke, når klummeskribenten selv gør det så glimrende.

Måske er årsagen til det udeblivende kønsraseri – som Jeppe Krogsgaard Christensen foreslår – at man har formået at se »filmen i den rette ånd«. At man har overset »de ledige krænkelsesstandpunkter«.

Ja, måske. Eller også er man som feminist bare ved at være træt. Træt efter en lang og hård uge, hvor mænd klager over løgnagtige kvinder med fedt på sidebenene og ukærlige feminister, der ikke gider at vaske kærestens beskidte undertøj i hånden. Træt af at blive kaldt »forbenede diskriminations-spottere«, fordi man lever med bevidstheden om, at kun de allerheldigste kvinde-karakterer overlever en Christopher Nolan-film.

Flere kvinder på lærredet

Eller også er der nærmere tale om, at vi alle langt om længe høster frugterne af, at der denne sommer er kommet (lidt) flere kvinder på biograflærredet. Med mainstream-eksempler som Girls Night Out, Atomic Blonde og ikke mindst Patty Jenkins’ vidunderlige Wonder Woman, som vandt denne sommers amerikanske »box office«, er der mindre plads til at være pikforskrækket og mere plads til en film som Dunkirk.

For det har aldrig handlet om, at Christopher Nolan pinedød skal klemme kvinder eller minoriteter ind i sin film, hvor disse ikke nødvendigvis hører til. Det handler derimod om at have et filmlandskab så kulørt, at man kan og orker at sætte pris på de kridhvide film.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.