Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Logikken bag finansloven

Peter Nedergaard: Når Venstre og de Konservative kun fik sat et bittelille blåt mærke på en ellers rød finanslov, hvorfor gik de så med? Solgte man sig billigt, som regeringspartierne har været ude at påstå?

Der udspillede sig et finanslovsdrama i sidste uge. Trods regeringens månedlange forhandlinger med Enhedslisten, endte regeringen alligevel med at indgå forlig med Venstre og de Konservative. Sidstnævnte fik en fremrykning af visse mindre skattelettelser (ikke noget stort resultat) og en fjernelse af visse indrømmelser, som regeringen havde givet til Enhedslisten (men ikke dem alle – ældrepakken blev). Omvendt bandt Venstre og de Konservative sig til gengæld til blandt andet ikke at stemme imod regeringens planlagte forslag om ejendomsvurderinger, som i hvert fald ikke er i boligejernes interesse, da de sanktionerer et system, som er skandaløst. Når Venstre og de Konservative kun fik sat et bittelille blåt mærke på en ellers rød finanslov, hvorfor gik de så med? Solgte man sig billigt, som regeringspartierne har været ude at påstå?

For at svare er det nødvendigt at dykke ned til Christiansborg-politikkens grund- elementer: Der er form, og der er indhold. Der er taktik, og der er substans. Venstre og de Konservative fik meget lidt vedrørende substansen i finansloven, selv om man gør det bedste, man har lært, for at få det til at se stort ud. Men man fik en betydelig taktisk sejr. Den taktiske sejr har to dele. For det første har man fået lukket Venstre og Venstres formand ind i den politiske varme. Ingen nævner længere GGGI-sagen. Den er endegyldigt fortid. Lars Løkke Rasmussen kan igen optræde som politisk aktør, hvis evne og snuhed i så henseende roses i medierne. For det andet er der kommet splid i den røde lejr. Intet fryder Christiansborg-politikere, som når modparterne slås. Det er næsten lige så godt, som når man selv opnår en soleklar sejr.

Hermed er der også svaret på, om Venstre og de Konservative solgte sig selv for billigt, da de accepterede den røde finanslov med meget små blå pletter. Det gjorde de vedrørende substansen, men det gjorde de ikke vedrørende den overordentligt store taktiske sejr, som finanslovsaftalen gav dem. Problemet er blot, at vælgerne ofte hader form og taktik lige så meget, som de foretrækker indhold og substans. Hvis de blå partier i de kommende måneder vil bevare momentum, er det derfor vigtigt, at de partier i den kommende tid begynder at slå på deres politiks substans. Omvendt er regeringspartiernes påstand om, at Venstre og de Konservative var billigt til salg ikke ueffen, selv om den var usædvanlig og sjældent hørt i forbindelse med politiske forlig. Den blotlægger nemlig, at Venstre og de Konservative spillede det taktiske kort. Hvis de røde og blå partier i de kommende måneder agerer rationelt, må man derfor gå udfra, at de røde mere end antyder, at de blå partier blot er interesserede i taktiske gevinster. Omvendt vil de blå partier forsøge at bevise, at man skam kun er interesseret i indhold, men samtidig vil man løbende stikke til den manglende enighed i rød blok.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.